Læs dagbog

rod i hovedet

En side i dagbogen "Igen og igen og..."
Skrevet af PernilleH 8. februar 2016 09:42

Min læge synes, at jeg skal øges i dosis.

Det gør mig ked af det, for jeg føler virkelig at jeg kæmper og så er det svært at erkende, at det ikke er nok alligevel. Jeg er ikke ret glad for, at skulle tage mere medicin, for det skræmmer mig, at være nødt til at pakke følelserne væk fordi jeg ikke kan finde ud af, at forholde mig til dem.

Jeg er bange for, at jeg aldrig lære det hvis jeg kan 'gemme' mig bag medicinen. Men jeg er også bange for at få det godt. For jeg kender denne her tilstand så uendeligt godt og på en eller anden syg måde føler jeg mig tryg i det. Desuden er der længere at falde hvis jeg har det godt, end hvis jeg ikke har det godt. Desuden er jeg også bange for at få det godt, for hvad hvis jeg finder ud af at jeg har spildt de sidste mange år på det forkerte, men ikke har styrken til at lave det om?

Jeg kigger på andre mennesker og tænker 'hvad er det du har gjort i dit liv, som jeg ikke formår?'

Kommentarer fra andre brugere

Hej Pernille

Jeg kæmpede også længe med angsten for at få det godt, for jeg kendte jo til det at have det dårligt, og ja, det føltes trygt. Men jeg har opdaget, at det også er ok at have det godt. Det er ikke så farligt, som jeg troede. Men jo, jeg kan virkelig godt forstå, at du har følelsen.

Du kæmper alt det, du kan, og det er godt nok. Det er det! Også selvom du skal øges i medicin. Måske vil det gøre, at du kan kæmpe endnu mere eller kæmpe på en anden måde. Og ingen siger, at du skal have medicin for evigt. Lige nu er det måske bare nødvendigt.

Du er god nok, som du er. Du skal ikke sammenligne dig med andre mennesker. Du er dig, og det er godt nok! Lige meget hvad de opnår, og hvad du selv opnår.

Mange tanker til dig fra jhn

Skrevet af JHN1, 8. februar 2016 18:48