Læs dagbog

skal passe på

En side i dagbogen "Igen og igen og..."
Skrevet af PernilleH 17. august 2016 13:14

Det er nogle måneder siden jeg har skrevet herinde. Jeg har simpelthen haft så travlt.

Kender i det hvor man føler det går godt og så skal man indhente en hel masse og virkelig vise at man er 'rask'?

Jeg har en tendens til at kaste mig over tusind projekter når jeg føler jeg er ved at få det godt, for så skal jeg bevise for mig selv at jeg kan klare hele verden.

Problemet er bare, at det er farligt. For hurtigt kommer jeg til at glemme at lave mindfulness eller skrive herinde.. Så begynder jeg at sove dårligere og så bliver jeg trist over småting.

Jeg skal passe på ikke at få tilbagefald. Måske i mange år frem. Men hellere være lidt forsigtig end at få det dårligt igen.

Jeg vil bare så gerne så mange ting og det er svært at være 27 og erkende, at min vilde ungdom har været utrolig kedelig pga sygdom og at jeg måske aldrig kommer helt over det.

Tegnene er der nu. Dem der viser at jeg skal passe på. kan ikke sove, kan ikke koncentrere mig, har den der klump i halsen nogle gange.

Så nu skal den tages med ro det næste stykke tid. Vil prøve at komme ind i en rytme med mindfulness igen, huske at hækle og gå ture og så skære lidt ned på de sociale aktiviteter og alle de farverige oplevelser. Selvom det gør ondt er det nok nødvendigt.

For der er langt at falde, men er ved at bevæge mig ud på vippen og det skal ikke ende med at jeg ikke kan passe min dagligdag.

Kommentarer fra andre brugere

Hej Pernille

Ja, det kan være rigtig svært at finde den rigtige balance, men jeg synes, du gør fornuftigt i at passe på og holde dig til de aktiviteter, du ved, du kan klare. Jeg havde også en virkelig kedelig ungdom pga angst, og jeg kan godt være misundelig nogle gange på dem, der har prøvet mere. Ikke at jeg har ønsket en vild og voldsom ungdom, men bare ikke så kedelig, vel.

Men ja, vi skal passe på os selv, også selvom det gør ondt at erkende, at der er ting, vi ikke kan. Det er jo ligesom med en fysisk sygdom, hvor man også skal kende sine begrænsninger. Men ja, hårdt er det, det forstår jeg godt.

Men det er flot, at du kan mærke, hvad der er godt for dig, og at du så prøver at holde dig til det. Super!

Kram fra jhn

Skrevet af JHN1, 17. august 2016 14:04