Læs dagbog

En dårlig periode

En side i dagbogen "måske en dag"
Skrevet af Puksakken29 29. juli 2015 11:13

Jeg har haft en god periode på ca. 3 måneder for nylig og var nærmest overbevist om at NU ville jeg blive rask!
Men i skærende kontrast er jeg nu blæst tilbage til dagene uden overskud, lyst, håb og alle de mange andre symptomer på en dårlig periode.
Jeg har ikke opgivet generelt, men er MEGET træt og frustreret over den manglende stabilitet.
Som de fleste med depression svømmer der 10.000 HVORFOR rundt i hovedet og det eneste svar er ?
Der er bare nogen der er uheldige, i guess..

Jeg sidder pt. på et kommunalt aktivitets-center som de mener er passende til mig (trods jeg fortalte dem at jeg havde brug for at fortsætte i det forløb jeg lige var blevet tildelt)
Det er fuldstændig uden formål at jeg sidder her, men skal hede sig at jeg har godt af at komme ud af døren og evt. få snakket med nogle mennesker.
Der er måske noget i det, hvis ikke de havde sat mig på et center hvor størstedelen er belastet enten fysisk eller psykisk, så hvis jeg endelig snakker med nogen, så ender de tit med at dræne det sidste energi jeg har FLOT!
jeg lærer ikke noget jeg kan bruge til en fremtidig uddannelse eller et job og pga. min depression har jeg aldrig fået nogen form for uddannelse eller vigtig erhvervsmæssig viden.
Så mit syn på mig selv pt. er:
29 år, gift, ingen børn, ingen uddannelse, ingen tætte venner, intet job, uduelig hjemmegående (kan overhovedet ikke overskue at holde vores hjem rent og pænt) og jeg har ingen ide om hvordan jeg nogensinde skal komme videre.
Jeg har prøvet at være i gruppe-terapi og enkelt-terapi og på piller og ja.. jeg sidder stadig i den samme suppedas.

men om ikke andet var det rart at få luft for det alt sammen :-) det kan være mine indlæg i dagbogen kan blive lidt mindre brokkende i fremtiden.
Håber hvem der ellers læser det her at de har det bedre end jeg eller finder lidt trøst i at de ikke er alene.

m.v.h. Puksakken29

Kommentarer fra andre brugere

Hej Puksakken

Godt og rammende indlæg! Husk du er ikke uduelig, du er syg. Der er stor forskel. Jeg har det også med at slå mig selv oveni hovedet med det, jeg ikke kan eller ikke får gjort, så jeg forstår dig godt. Men du kommer i hvert fald ud ad døren (selvom jeg giver dig ret i, at det måske ikke er det mest hensigtsmæssige sted, du er havnet), så uduelig er du ikke!

Det er frustrerende, når det er gået godt så længe, og man så havner der igen, hvor det hele føles sort. Måske kan du finde et eller andet fra den gode periode, som du kan bruge til at få det godt igen? Noget du gjorde anderledes der måske? Hm, men jeg forstår godt det, du skriver med "hvorfor". Nogle gange er der bare ikke et svar, og man synes, man gør det hele på samme måde, og alligevel falder man sammen igen. Depression er en forfærdelig sygdom.

Jeg håber, du vil få det bedre igen, og jeg håber, det vil hjælpe dig at skrive herinde!

Mange tanker jhn

Skrevet af JHN1, 29. juli 2015 13:19