Læs dagbog

Jeg har haft en god periode på ca. 3 måneder for nylig og var nærmest overbevist om at NU ville jeg blive rask!
Men i skærende kontrast er jeg nu blæst tilbage til dagene uden overskud, lyst, håb og alle de mange andre symptomer på en dårlig periode.
Jeg har ikke opgivet generelt, men er MEGET træt og frustreret over den manglende stabilitet.
Som de fleste med depression svømmer der 10.000 HVORFOR rundt i hovedet og det eneste svar er ?
Der er bare nogen der er uheldige, i guess..

Jeg sidder pt. på et kommunalt aktivitets-center som de mener er passende til mig (trods jeg fortalte dem at jeg havde brug for at fortsætte i det forløb jeg lige var blevet tildelt)
Det er fuldstændig uden formål at jeg sidder her, men skal hede sig at jeg har godt af at komme ud af døren og evt. få snakket med nogle mennesker.
Der er måske noget i det, hvis ikke de havde sat mig på et center hvor størstedelen er belastet enten fysisk eller psykisk, så hvis jeg endelig snakker med nogen, så ender de tit med at dræne det sidste energi jeg har FLOT!
jeg lærer ikke noget jeg kan bruge til en fremtidig uddannelse eller et job og pga. min depression har jeg aldrig fået nogen form for uddannelse eller vigtig erhvervsmæssig viden.
Så mit syn på mig selv pt. er:
29 år, gift, ingen børn, ingen uddannelse, ingen tætte venner, intet job, uduelig hjemmegående (kan overhovedet ikke overskue at holde vores hjem rent og pænt) og jeg har ingen ide om hvordan jeg nogensinde skal komme videre.
Jeg har prøvet at være i gruppe-terapi og enkelt-terapi og på piller og ja.. jeg sidder stadig i den samme suppedas.

men om ikke andet var det rart at få luft for det alt sammen :-) det kan være mine indlæg i dagbogen kan blive lidt mindre brokkende i fremtiden.
Håber hvem der ellers læser det her at de har det bedre end jeg eller finder lidt trøst i at de ikke er alene.

m.v.h. Puksakken29