Læs dagbog

Den første konfirmation er overlevet.. Det gik egentlig også rimelig godt, men jeg har så svært ved at spise sammen med andre, ved ikke rigtig om det er noget angst der sidder i mig fra da jeg havde konstant kvalme..
Men er glad for det gik godt. Det er altid nemmere for mig at have børnene med, så kan jeg altid finde en undskyldning for at gå lidt engang i mellem, det hjælper meget på at kunne magte sådan en dag. Hvis jeg bare skal sidde og snakke med voksne for længe af gangen bliver jeg grådlabil og træt i hovedet. Ved ikke lige hvorfor det er sådan??
Mærkelig som fester jeg plejer at nyde, skal gøre mig så nervøs og fylde så meget, men også være en kæmpe sejre at gennemføre, og er så lykkelig for jeg ikke bliver voldsom angst mere.
I dag skal der bare slappes af, jeg er helt smadret, og samles kræfter til konfirmationen i morgen. Og selvføldig nyde at det er gået godt de sidste to dage.