Læs dagbog

jeg var til møde på jobcenteret i går.. jeg har så goodt styr på min angst at jeg faktisk formår at slappe af i det, der var lige på et tidspunkt hvor jeg følte jeg var ved at få tåre i øjnene og min hage vibrerede, men tænkte det jo ikke gjorde noget hvis jeg kom til at græde og tog en dyb indånding, så gik det i sig selv igen.
det føles rigtig fjollet at sidde der og fortælle at jeg stadig er angst og arbejder med det og har endel stress symptomer, hun kigger på mig som om det er uforståelig for hende, tror heller ikke at man når man ser mig vil tænke at jeg havde det psykisk svært, kommer i skjorte, høje hæle, sminke og er velplejet, måske det er en fejl.. under samtalen siger hun at jeg jo godt kan være rask nok til at stå i butik selv om jeg føler mig for syg til mit arbejde.... jeg kan altså ikke lade være at have medlidenhed med hende... fatter hun slet ikke hvad jeg har fortalt om min angst??? eller vil hun ikke forstå.. hun fortæller om alle regler på området også dem der ikke omfatter mig og endel af dem har hun fortalt om før.. hvis det fortsætter sådan kan jeg overtage hendes job efter et par samtaler, det er da et bedre bud end at stå i butik, nok knap så mange mennesker at forholde sig til.. men på samme tid syntes jeg at jeg kan mærke hun er et kærlig rart menneske..
efter mødet gik jeg på biblioteket og fik mig oprettet som låner:-) tænk sådan en lille ting kan gøre en så glad:-)
fik en god lang middagssøvn og var nød til at droppe rining..
til aften var jeg med min søn til fodbold det er så morsomt at se de små spille, snakkede med de andre forældre og nød det faktisk..
jeg tænker meget på det møde i næste uge hvor jeg skal ha fundet ud af om jeg kan starte eller skal fyres.. jeg er ikke bange for en fyring(skal kun være der til jeg finder en anden løsning) har haft et par super dage og weekenden gik også ok men er det nok er jeg rask nok eller gør jeg mig selv dårligere end jeg er, eller tror jeg at jeg bare er rask og kan fortsætte med fuld fart til jeg styrter igen...