Læs dagbog

Skat... Ved, du læser dette, før eller senere, og jeg lægger det op her så du kan tage det til dig og læse det i dit eget tempo; vil ikke trænge mig på, derfor her.

Jeg elsker dig, det ved du. Du er, for altid, mit livs kærlighed; min begyndelse og slutning, mit nord og syd, mit Alpha og Omega; livet for mig begynder hvor du starter.

Jeg elsker dig.

Men jeg har kvajet mig.

Jeg har ladet skygger, der aldrig burde have været imellem os, få rum; "Vi ville aldrig kunne være sammen igen", sagde du..

Forbandede mørke... Forbandede skygger.. forbandede lort.

Ville ønske du kunne se ind i mig; se de kvaler, og den angst, der konstant maler sig i mit indre.

Jeg har ædt, af Os, ved ikke at lytte, ikke tage imod, ikke at være HELT hengiven.. Og ved at være angst.

Uanset hvor højt jeg elsker dig, så har jeg aldrig HELT troet på det - har set hvad der skete, før det skete; vores brud..

Har aldrig troet på, at jeg kunne elskes..

Det er min fejl, ikke din.

Der er en katastrofe af episke proportioner, for det var det, der skildte os ad; jeg behandlede dig som om du ville forsvinde, og derfor.. Forsvandt du..

Tilbage sidder vi her, sårede, i smerte, med hvert vores afsavn, og med hver vores ulykke.

Skat.. Hvis du kunne se den ømhed jeg har for dig, den respekt, den omsorg.. Det begær, der trænger til at blive vist SOM KÆRLIGHED!! Så..

Men.. toget er kørt, er det ikke..?

Toget er kørt, og natten, der har varet de sidste 5 måneder, kun lige begyndt..

Jeg har kun min grådfyldte tårer, og min uforbeholdne undskyldning at give dig.

Undskyld, elskede.

Undskyld.

Hvis du forstod..

Toget kører, og jeg sidder, alene, som passager, med en enkelt billet til fremtiden, på vej igennem mørket, tynget af skam, med smerten og lektierne som eneste bagage, uden andre passagerer end dit fravær ved min side..

På et tidspunkt, der bliver den nat til dag igen, men toget vil fortsætte igennem mørket til jeg tager din gave til mig: erfaringen, at du må elske dig selv før du kan elskes af andre.

I dag skrev jeg til et gymnasium, hørte om de har plads til en stodder på 38. Jeg har meldt mig til Krav Maga og, siger jeg bævrende, jeg køber en guitar her til den første, og så skal jeg lære at synge og vride de strenge som var der ingen dag i morgen.

Jeg ved ikke hvad fremtiden bringer, men det er ikke kun smerte og afsavn der er dine gaver. Det er også lektien, at livet skal LEVES. At man må få noget ud af tingene, for sin egen skyld, fordi det i sidste ende kun er sig selv man har, og hvis man skal dele sig selv med nogen, så må man ha' noget i sig selv; livsglæde.

Du kunne ikke redde mig, men du har lært mig det vigtigste i livet; at jeg må redde mig selv.

Jeg elsker dig.

Sims