Læs dagbog

Jeg sidder i min lejlighed, på årets koldeste dag; minus 5 grader uden for.

Jeg er lige kommet hjem; en tom skald, et bord, fire stole, en plante og en seng, der er intet her.

Du er her ikke..

Jeg elsker dig, af hele mit hjerte, og du ved det, men.. Du kan ikke give mig dig; det, jeg ønsker mere end noget andet i verden..

Du vil ikke.

"Jeg kan ikke vente til at blive mor!", siger du henrykt.

Jeg forklarer at skizofreni måske er arveligt, men at der ikke er nogen garanti for at barnet får det, også i vores situation.

Du siger;"mit barn skal aldrig udsættes for skizofreni."..

.. Det skal aldrig udsættes for mig..

Du vil ha' børn, og jeg må ikke være faderen...

Dig elsker jeg, og dig er jeg ikke god nok til..

Forbandede Danmark..

Jeg bad i går.. Bad Moder Jord og Fader Himmel være gode ved mig..

Alt havnede i zenith; toget rettede sig op, alt blev overblændett, der stod "Lufthavnen", hele vejen ned..

Jeg ønsker det liv jeg er ved at bygge op her, for dig. Jeg vil ofre alt hvad jeg har, er og gør, for dig, men.. Det er ikke godt nok..

Tilbage sidder jeg med et skellet af et liv, der er lige så hult og tomt, som min sjæl uden dig..

Tror ikke, at det vil gøre mig lykkelig, ikke ret meget.. Meningsløst er faktisk den bedste beskrivelse. Der er intet her, uden dig. Det er et hjem, jeg kan gøre noget med det, og min tid er befolket af muligheder, men.. Det hele er hult; det er et liv - et skellet - der aldrig kommer helt kød på, uden dig..

Omvendt er det mildt, der er en ro over det, jeg skal have styr på at indrette mig under.. - Muligheder, der åbner døren til den næste Dig..

Forhåbentlig uden tabet..

Jeg når hvad jeg når, gør hvad jeg gør, og får styr på det jeg skal; guttet og ødelagt, men i skridt fremad, for kærligheden. Din eller en andens.

Jeg flygter ikke.

Ikke denne gang.

Simon