Læs dagbog

Åh Gud hvor er den svær, den kærlighed.

Ved Gud hvor er den dejlig.

Lys over mit land, lys i mit hjerte, i min krop, i sindet.. - Som en sort Oubliette, et mørkt rum, jeg knapt nok selv kunne få adgang til, der fyldes op med kaskade efter kaskade af din kærlighed.. Gør mig hel, samler mig, lapper mig; gør mig til menneske, igen.

Du er alt, en mand nogensinde kunne drømme om og håbe på; du er STØRRE end mine drømme; du er en kærlighedens gudinde for min hærgede sjæl.

Så viis, så smuk, så STÆRK, at det maner til tårer i øjnene.

Stærkest af alt, i al den overflod af kvaliteter, er din tilgivelse.

Jeg får brug for den, mange gange.

Det er mit lod; mit mørke har været universelt, jeg har ELSKET det; usundt som det var.

I dag vender jeg det ryggen; fortiden, angsten, frygten, mindreværdet.

Med din kærlighed.

Dine ord; "Jeg elsker dig og jeg savner dig, og jeg går ingen steder" risler som en kilde i mit indre.. Løber som tårer fra i mine øjne, i taknemmelighed og overflod.

Jeg elsker også dig, så inderligt.

Lad os bygge verden, på ny, min elskede, som man samler op og ser fremad efter en krig; lader angsten og frygten ligge hvor den skal være, i fortiden, ser fremad og.. lever.

Jeg elsker dig; du, min lille sol; du, der lyser alt op og viser verden som den skal være; smuk, i forår og skønhed.

Du er alt for mig, du er den eneste, jeg vil ha', det eneste, jeg vil ha';

Livet er, atter, levende.

Ruinerne er ved at få form, og inden længe, når de sidste sten er lagt på plads, når kraterne er fyldt ud, så kan vi flytte ind, sammen, fra de vindomsuste stepper, i det eneste, der nogensinde har givet mening;

Os.

Jeg elsker dig.

Må Gud vare mine skridt, så jeg aldrig fejler dig.

Din, i kærlighed, ærbødighed og ydmyghed

Simon