Læs dagbog
At hamre på koldt jern
En side i dagbogen "Skrevne dage"
Skrevet af Skriverinde 29. oktober 2019 09:00
Hvor skal man gå hen
Når det indre er brændt sammen
Udbrændt og nedbrudt
Nervesammenbrud
Når kræfterne er ebbet ud
Er jeg ikke mere værd
Ukuelig uduelighed
Har fyldt mit indre op
Utålelig umulighed
Der ikke kender stop
Livstræets krone strækker sig smukt
Over liberalistiske rødder
Du må yde, førend du kan nyde
Du er din egen lykkes smed
Giv aldrig op
Bliv ved og ved og ved
Det rødglødende livsværk, næret af ambitioner
Stolthed der pustede til ilden
En overophedning og alt er brændt væk
Jernet er for længst blevet koldt
Min indre kapitalist kan ikke forstå
Hvorfor den ikke mere kan få, få og få
Så jeg står her og hamrer forgæves