Læs dagbog

mænd

En side i dagbogen "Når jeg ikke kan sove..."
Skrevet af Vilhelmine 20. september 2015 20:41

det flokkes om mig med mænd lige for tiden. jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig til det.

der kommer en om en halv time.
jeg drikker rødvin og hører bonobo på mit anlæg. han er sød nok, men jeg har altid lidt lyst til at han skal gå så snart det romantiske begynder.

han har kontaktet mig flere gange i den her uge for at lave en ny aftale, og efter at jeg havde aflyst tre gange tænkte jeg at jeg nok hellere måtte få set ham.
så det gør jeg, men ædru bliver det ikke.

jeg havde glemt hvor meget jeg hader at date. jeg så ekskæresten gå nede i byen i går. jeg var lige ved at køre galt, men undlod heldigvis. han lignede sig selv med de trådløse høretelefoner på jeg havde givet ham sidste år, og sine afvaskede jeans og gråmelerede t-shirt.
jeg ved ikke hvad det er ved ham som gør at jeg får så ondt i maven når jeg tillader mig selv at tænke på ham. nogle gange føler jeg at han sidder og overvåger mig mens jeg har gang i alt det her forkerte noget, og at han ryster på hovedet af mig.

det er din egen skyld har jeg lyst til at sige. hvis du ikke vil røre ved mig, så får jeg andre til det. jeg kan ikke være alene.

Kommentarer fra andre brugere

Du er som heltinden i en roman af Chandler. Du bringer ting hertil som jeg ikke ville turde forvente af en dobbelt så gammel kvinde. Måske er det kombinationen af intelligens og bipolaritet der speeder tingene op. Det er som at iagttage en fremmed smuk fugl der er landet her, og hvor man funderer på hvad der fik hende hertil, og hvor længe hun bliver. Venter spændt på den der roman hvor du er centrum og heltinde. Du er godt igang med den.

Skrevet af Sofo, 21. september 2015 03:43

"We begin to understand why manic-depression is sometimes described as the only mental illness its victims enjoy" Roger Ebert om filmen Mr. Jones. Richard Gere får lejlighed til at spille røven ud af bukserne. Lige fra megalomani til dyb sorg. Jeg kunne have ønsket en mindre Hollywood like slutning, men hvem ønsker ikke at vinde Lena Olin.

Skrevet af Sofo, 22. september 2015 17:17