skrald
En side i dagbogen "Når jeg ikke kan sove..."
Skrevet af Vilhelmine 30. august 2015 23:07
jeg kunne mærke på dig hvordan du gav slip på de eneste følelser, jeg fornemmede du besad for mig.
jeg kunne ikke få ordene ud af mit svælg, jeg sad længe og nussede dig i håret først, tænkte at det måske blev sidste gang jeg kunne det, overvejede at udsætte med at fortælle dig det til næste morgen så jeg kunne få en nat mere omslynget med din krop.
samvittigheden ødelagde min plan, jeg sagde det til dig, byggede langsomt op for dernæst at ødelægge det hele, se i dine øjne at du blev rasende, ja du væmmedes næsten ved mig.
jeg ved godt jeg skulle have tiet, jeg skulle ikke have sagt det til hende, nu har jeg sat dit job i fare, jeg har spoleret det eneste du virkelig var glad for.
på FB har du gjort så jeg ikke rigtig kan se hvad du foretager dig, jeg blev først vred og ville skælde dig ud, sige at det var for groft at du fjernede mig sådan fra dit liv, men jeg indså at det var det man kalder en naturlig konsekvens af mine handlinger.
du har sat mig på afstand for jeg brød den tillid du havde, det der gjorde at du kunne fortælle mig ting du ikke sagde til andre.
jeg skal aflevere mit bachelorprojekt i morgen kl 12, kan ik koncentrere mig, har drukket en øl, to øl, jeg vil gerne sove men jeg skal skrive videre, jeg mangler store afsnit, jeg mangler konklusion, er du mon sammen med hende lige nu?
jeg tror at I bliver kærester meget snart, nu er jeg jo nok ude af billedet, du kan lade som om det var sådan det var hele tiden, I kan tage ned til åen igen og ro i de dumme svanebåde, jeg kan skumme over af raseri mens jeg ser det fra afstand, jeg kan gå i seng med flere mænd fra fakultetet, jeg kan gå på date med en designer der siger jeg er
æstetisk, jeg synes han er røvsyg, jeg synes han er kedelig.
andre kvinder ser langt efter ham når vi går rundt, jeg tænker vi kunne bytte, ville ik savne ham et sekund, jeg vil sove i et stort X i min dobbeltseng, ikke dele dyne med en mand med skæg der dufter helt forkert og slet ikke af dig.
åh, undskyld for helvede, jeg tænkte mig ikke om, jeg var fuld, jeg talte over mig.
købte blomster til dig om morgenen, du ville ikke sove ved siden af mig, for første gang nogensinde sov jeg selv på sofaen.
du har givet mig blomster før sagde du
der sagde du også undskyld for noget, husker ikke hvad, jeg glemmer det gerne, bringer det ikke op igen.
skriver ikke til dig som jeg plejer. det er den længste stilhed siden sidste stilhed, den føles uendelig og som et vakuum jeg kan råbe ind i: skriv dog til mig, for fanden. råb af mig, kast med nogle glas og sig jeg er en kælling, lad os få det her raseri ud så vi kan kysse i badet og dele amaronen i køkkenet.
du sagde du ville fejre mig når jeg blev færdig i morgen, nu tror jeg ikke du har lyst, det er vel også ok, jeg sagde til min veninde at vi skulle klæde os som escortkvinder og drikke absinth, jeg håber hun siger ja, jeg har sådan brug for at blive behandlet som skrald af en anden end dig.