Læs dagbog

Har netop fået at vide, at jeg skal være farfar til november!
Min yngste søn skal være far. Han bliver iøvrigt 33 år i dag.

Underlig, men også forunderlig følelse! Er glad for nyheden (selv om den jo også betyder, at det nu for alvor sættes i relief, at jeg er blevet uhyggeligt gammel)! Glæder mig!

Men glæder mig mest til barnet bliver et par år, når man kan begynde at kommunikere med dem og når de begynder at kunne smile og grine. Så er de virkelig sjove! Og betydeligt smukkere end i de første måneder! Nogle bliver sandsynligvis forargede: men jeg synes faktisk, at de i de første måneder er grimme!

Dreng eller pige? Håber faktisk, at det bliver en pige: fordi jeg selv kun har fået drenge, og fordi min et år yngre søster døde, da hun kun var 9 mdr. gammel - jeg kan slet ikke huske hende.

Har lidt svært ved at se mig selv i rollen som bedstefar. Hvordan forbereder man sig til at være bedstefar? Skal jeg købe mig en spadserestok? Skæg har jeg allerede. Hvilke nye krav og forventninger? Kan jeg leve op til dem? Hvordan skal man i det hele taget gebærde sig? Hvordan ser et bedstefar-ideal ud? Nå, måske skal jeg blot være den jeg nu en gang er (Gud bedre det!) - som jeg plejer?

Mange venlige hilsener til jer alle
anonymouse