Læs dagbog

Sådan kan det så også være...

En side i dagbogen "....."
Skrevet af ette 20. november 2022 09:27

Jeg gik og glædede mig til at jeg skulle besøge P igår.
"Sen eftermiddag"... Hvornår er det?
For P var det kl. 16 og for mig var det kl. 17.
Hun åbnede døren med et "hm" og var meget lidt imødekommende. Jeg troede ikke at du kom, så nu har jeg spist og smidt resten ud. Nøj, hvor var hun sur.. Jeg forsøgte at forklare at jeg troede at hun mente i løbet af eftermiddagen, men jeg kunne ikke trænge igennem og når hun nu havde besluttet at det var kl 16, kunne jeg ikke sige andet end at det var jeg ked af og det måtte hun undskylde.. Det tog lang tid, før hun tøede op, og jeg var ved at gå nogle gange fordi jeg var ked af det og fordi at det var ubehageligt.. Hm, nå..
Jeg lavede spareribs og fritter, da jeg kom hjem.. Det er nok svært at undgå at der kommer sammenstød, når man er sammen med nogen.. Det var så det første..
I dag ligger der et lag sne og frost over det hele. Solen skinner lidt og lige om lidt vil jeg tage varmt tøj på og gi hunden sin jakke på også. Måske har A lyst til en telefonsnak i dag. Jeg vil spørge om S vil af med nogle grangrene i løbet af de næste par dage og tage det med på kirkegården. Det var sikkert også en kold dag, den dag min bedstefar døde og en alt for lang nat. - Nu kan nætterne da snart ikke blive længere, tænker jeg i forbindelse med det og i forb med november.. . Nå, nu er det vist bare en masse "random" jeg skriver; så jeg vil slutte af for nu.
Jeg fik forresten skrevet en del igår. Nogle dage flyder ordene frit og mine fingre kan næsten ikke følge med ordene. Jeg får det så godt af at skrive og bliver sådan lidt halvhøj af det. Ekstra hilsen til dig, J. Jeg ved at du ikke kan lidt sne eller når det er glat. Pas på dig selv :) /ette
God Søndag :)