Læs dagbog

At skulle tideligt op

En side i dagbogen "Fra Nethindeløsning til psykiske lidelser."
Skrevet af fbh71 19. august 2019 17:04

Som det gør næsten hver nat, vågner jeg kl. 4, men jeg tror jeg fik døset til kl. 6, hvor jeg ikke kunne sove længere. Og det gjorede sådan set heller ikke noget, for jeg skulle en tur på sygehuset, for at få set på synet.

Den morgen var særdeles ubehagelig at tage afsted i, man var træt, benene var som gele og man havde ikke fuld koncentration. Så at vade rundt fra tog til bus i myldertiden er ikke sjovt, samtidelig med masser af vejarbejde. Havde ærlig mest lyst til at vende om og komme hjem under dynen.

Men kom derud og blev undersøgt kl. 8, og i den periode jeg var der, var jeg bestemt ikke klar i hovedet, men kunne dog konstatere at synet var stabilt.

2 timer senere var det hjemad igen og så kom der en ordentlig skylle. Fandt en bus og tog hjem. Undervejs døsede jeg i bussen og var meget træt. Og da jeg kom hjem, havde jeg ikke mere energi end at jeg kravlede i seng. Var ganske enkelt kørt total ned for energi.

Jeg blev i sengen i ca. 4 timer, men kunne selfølgelig ikke sove, end bare at vende sig hele tiden. Desuden frøs og rystede jeg i starten.

Hvornår får jeg det bedre? Det her er nu dag 4 på 15 mg, ellers har jeg kørt på 10 i en periode.

Aftensmaden blev lavet og det blev engang rester med frikadeller, synes ikke rigtig jeg har lyst til at gå i krig med mere mad ideer i dag.

Nu skriver jeg denne dag og som jeg kan se, synes der ikke rigtig at være nogen forbedringer i min lidelse. Bruger desuden meget tid på nettet for at finde ligende situationer samt om lindringer på dette, men indtil nu ikke rigtig noget held end at vente (lide) videre.