Læs dagbog

Sygehus

En side i dagbogen "Fra Nethindeløsning til psykiske lidelser."
Skrevet af fbh71 24. september 2019 19:17

I dag skulle jeg på sygehuset og have skiftet udstyr ud.

Kl. 7 vågnede jeg og et par timer senere stod jeg op. Min krop var lidt mere nervøs, eller rystede især i benene og armene. Jeg fik et bad og morgenmad, før jeg tog afsted mod sygehuset. Min kone skulle besøge sin mor på et andet sygehus, så vi tog afsted sammen.

Ca. 2 timer senere var jeg der og det gik rimeligt fint i forhold for en måned siden. Da kontrollen var slut tog jeg hjem igen, og turen gik fint det meste af vejen. I Odense skete der selvfølgelig et trafikulykke, mens man kørte forbi med bussen. Det er ikke lige det man vil se, når man prøver at slippe ud af en depression.

Kom hjem og valgte at købe noget mad, lige til at varme denne gang, så vil jeg prøve at slappe af resten af dagen, selvom det er lidt svært efter alle de strabasser i dag. Håber det bliver en god dag i morgen, selvom mit humør faktisk var fint det meste af tiden, men kroppen var ikke enig med det. Mistænker at escitalopramen giver disse rysteture.