Læs dagbog

Et smil en tanke❤️

En side i dagbogen "Min dagbog"
Skrevet af hjertet 18. marts 2023 10:48



I en alder af nu 50, spørger jeg stadig mig selv ind i mellem om ‘Meningen med livet contra livets mening med os’.

Til syvende og sidst burde et menneske ikke spørge, hvad meningen med dets liv er, mennesket må hellere indse, at det selv tilspørges.
Hvert menneske bliver spurgt af livet, og det kan kun svare ved at svare for sit eget liv; det kan kun svare livet ved at svare ansvarligt og oprigtigt.

Livet vil noget med os. Livet spørger os, udsætter os for glæder og sorger og til tider prøvelser, der er større end os selv. Hvordan vil vi forholde os til disse ting. Livets former os og vi former vores liv.

Hvis der er noget de seneste års oplevelser har lært mig, er det, at det er i de små glimt af lykke, vi indser, at det oftest er de små ting, der viser sig, at være de store ting.

Så fortvivl derfor ikke, hvis du overvældes af spørgsmålet om dit livs mening.
Det viser kun, at du i høj grad er i live og forholder dig til dit eget liv.

Ifølge Hitchhiker's Guide To The Galaxy" skulle svaret på meningen med livet efter sigende være ... 42...!
Og det passer meget godt med min indsigt.

Four Two; for to ... At skulle være to, at finde den/det i livet, der gør en lykkelig!
Eller vend 4-tallet på hovedet og få et b; så får man meningen 2b; to be=at være.
Så meningen med livet er at leve!

Og med det i mente behøver jeg ikke lede efter meningen med livet mer, for den er her allerede, her og nu!
Nuet!
Derfor er jeg her stadig imod alle odds.
For at være... Bare være ... Lykkelig i nuet!

Lidt spredte kaffetanker på en taknemmelig lørdag.
Smil til verden❤️

Nu vil jeg sætte mig ud og mærke regnen lande på mit ansigt, det eneste sted jeg stadig har følesans, mens jeg venter på kørestolsbussen, der skal bringe mig ind til byen og denne lørdags dansesession på vores lokale teater, jeg træner kroppen i at være mere blød, da alle mine bevægelser er meget mekaniske fordi bevægelser skal tænkes.

Så den røde kjole flagrer, når jeg triller rundt på gulvet og genfinder mit indre barn mens jeg danser, som ingen kigger, fremtvinger smilet, lever og er.