Læs dagbog

tung mentalt

En side i dagbogen ""
Skrevet af kirsebær 18. august 2023 09:14

Denne dag og denne weekend bliver nok bedre for nu er den ikke fantastisk.

Jeg har ondt i mit ben, er træt, selvom jeg har sovet rimeligt. Jeg skal til en fest i morgen, fødselsdag. Der er lagt op til at det skal være festligt, lidt ligesom nytår. Men jeg er ikke glad og oplagt. Min plan er at spise noget smertestillende og så se. Måske bliver det ok alligevel. Måske ikke. Men det er ikke verdens undergang.

Jeg er trist og tung mentalt. Jeg synes at livet er så kort og meningsløst. Vi dør jo og hvad så? Der er der ikke nogen der virkelig har svaret eller virkelig kan bevise deres svar. Jeg er ved at gense Afterlife på Netflix, som jeg synes er virkelig god. Hovedpersonen siger et sted at det netop er magisk at der er ikke er et liv efter døden. At vi har fået livet her og nu. Det lyder så smukt men jeg kan ikke opleve det sådan. Jeg ved ikke hvordan jeg skal opleve det, når man jo ikke kan bevise noget. Må nok erkende at vi mennesker oplever ting forskelligt. Jeg vil dog godt leve det (livet), selvom jeg ikke ser en mening. Nå jeg har det nok bedre i morgen.