Læs dagbog

Til famlie og venner: Jeg har tænkt over hvordan jeg har det med nogle folk jeg kender og har skrevet til dem fordi jeg endnu ikke tør/vil sig hvordan jeg har det.

Jeg er ikke der hvor I tror jeg er. Jeg har ikke de samme holdninger som jeg havde for et par år siden. Jeg ser ting på helt andre måder. Men I taler med mig på en indeforstået måde og siger ting som: "Vi ved jo" og "det mener du også".
Nej jeg gør ej. Men jeg er tavs. Pga frygt for afvisning og for at I ikke kan rumme og for at såre jer og for nogens vedkommende vil det ryste jeres verden at vide hvor jeg egentlig står. Efter jeg havde talt med dig i dag mor, fik jeg det helt dårligt. Hvor længe kan jeg leve sådan? talte med dig i dag, mor