Læs dagbog

Kære Malou

Da du som du skriver, har haft en rigtig god snak med din "præst" tyder det på, at hun er en der vil lytte...

Så jeg synes du skal prøve, at være dig selv og fortælle hende - hvad du bærer rundt på af "spøgelser" og ja jeg virkelig, at hun vil være glad for din åbenhed og hermed prøve, at rådgive dig ud fra dette. ;)

Tror ikke "præsten" vil have nogen forbehold - kun være glad for, at du er åben - jeg ved det vil være svært, at bringe på bane - men for din egen skyld - "få det ud"

'Held og lykke med dette - og tak du dig selv for, at du har en "præst" der lytter... :)

De bedste hilsner Imex

Skrevet af Imex, 3. april 2013 19:04

Kære Malou.

Jeg ville nok vælge at gøre det kortfattet og uden detaljer, og så gøre det klart for hende at hun selv skal spørge ind til de detaljer hun gerne vil vide mere om (selvfølgelig skal du kun svare på det du føler dig tilpas med at svare på). Sådan vil det virke bedst for mig.
Uanset hvad, er jeg sikker på at hvis du vurderer at det er "rigtigt" at fortælle det til din præst, så vil hun lytte og være forstående.

En "Held og lykke" krammer fra mig.
AJ

Skrevet af AverageJoe, 3. april 2013 19:37

Jeg tror faktisk at vi glemmer de kompetencer præsterne har i det etablerede behandlingssystem. De har en menneskelig forståelse og interesse i mange ting og tanker. Tænk på de katolske præster og deres små "samtale huse" (ved ikke hvad de hedder). Føler du at hun lytter, så sig at der er noget du har tænkt på at gerne vil snakke med hende om. Du kan evt. starte med at sige det som det er, at du lidet af skyldfølelser, pga overgreb i barndommen. Så kan hun sige til eller fra om det er noget hun tør snakke med dig om. Jeg tænker at hun tør. Hun er præst og har en helt andet tilgang til vanskelige emner end alm. Mennesker. Måske har hun den direkte "telefonnummer" til

Skrevet af Isoperla, 3. april 2013 19:53

Til vorherre ;-).

PS. Jeg har faktisk tænkt på at begynde at gå i kirke, men har ikke rigtig turde endnu.

Skrevet af Isoperla, 3. april 2013 19:54

1000 tak for jeres svar, det er en større støtte end i tror ;-)

jeg skriver det i en mail til hende, da jeg bedre kan formulere mig der....
så kan vi snakke om det jeg vælger at skrive, næste gang jeg skal ned til hende....

Det skal nok gå, hun er virkelig sød.

Mit problem er at jeg ikke tror jeg "kommer op til gud" når jeg dør, fordi jeg selv har været skyld i det der er sket....

suk suk suk

Malou

Skrevet af malousen, 3. april 2013 20:04

Hej malousen

Nu er jeg ikke ekspert, men indenfor kristendommen er det sådan, at hvis blot man tror på Jesus som Guds søn, så kommer man i himlen, når man dør. Det er fuldstændig lige meget hvad man har lavet i sit liv. Om man så f.eks. har slået 100 mennesker ihjel, vil man stadig komme i himlen, hvis "blot" man angrer af et ærligt hjerte, og tror på Jesus.

Anderledes med dig. Du har ikke været skyld i noget som helst. Et barn kan aldrig være skyld i seksuelt misbrug. Det er den voksnes ansvar, og kun den voksnes.

Hilsen fra Henrik

Skrevet af KronprinsH, 4. april 2013 07:26