Læs dagbog

Hey Linenuz, det at du har en familie hvor der ingen støtte er, gør dig ulykkelig, og jeg forstår diiig så godt:( Jeg havde det samme problem i rigtig mange år, jeg kæmpede for at de skulle se mig, høre mig, men det var som at slå i dynen, og jeg gav op. det er først her mange år senere at min mor fortalte hvor dan hun oplevet mit grumme selvmordsforsøg, at hun cyklede ned til havet og kastede sig ned på knæ og skreg og skreg! Vi kan ikke læse hinandens indre tanker, det og at mine forældre ikke fik den hjælp til mig, og at de var det største grund til min sygdom. Men Line min point er at vi vokser, vi bliver ældre, og vi ved ikke hvad der sker i fremtiden. Jeg har som du osse selvskade, men bruger ikke kniv, der er tusinde muligher for at gøre det på, nogle pisker sig til de bløder, for Jesus, andre drikker, nogle ryger en bønne, andre springer ud fra en klippe for at kunne mærke suset og vel sig selv? Tror det ville være godt at få snakket om det igen og igen, det er når vi bliver stille at det bliver farligt.

Jeg håber du slipper din familie for en stund, bruger tiden på at få hjælp, og når lyset igen skinner igennem dit vindue, kan du vende skuden hjemad ik? Kærlig kram og knussssssssssss

----->---@ Juze.

Skrevet af juce, 12. juni 2019 21:09

Åh så ikke det sidste du skrev, havde læst dine forrige indlæg derfor. Men godt du tog derind søde, kæmpe krammebamse sov gooodt.

Juze.

Skrevet af juce, 12. juni 2019 22:53