Læs dagbog

måske kontakte psykologen eller ej.

En side i dagbogen ""
Skrevet af november2 23. maj 2018 09:42

Har tænkt en del over det psykologen sagde igår, at jeg må ringe hvis jeg fik det værre, men kan ikke rigtig mærke, om det er det jeg har fået eller om det bare er det samme som det har været i 3 uger nu...
og bostøtten kan jeg ikke gå til, da hun bare sagde igår jeg skal henvende mig til psykologen, hurra altså, der længe til den 31 maj synes jeg..

vil helst ikke være afhænning af hjælp og det kan jeg lidt se, at jeg på vej til blive igen, os derfor jeg ikke såen lige vil kontakte psykologen, men hvis det bliver ved med at være slemt så overvejer jeg det op ad dagen.

er på frelsens hær nu, og ja det som det plejer ingen at snakke med.

senere tager vi på værestedet og alt efter om nogen af dem jeg plejer at snakke med kommer så bliver det osse bare holde ud de der er belastende at høre på. hader mig selv for tænkte såen om andre , os fordi de kan ikke gøre for det...

træt af mit liv jeg ikke bare kan det jeg allerhelst vil, nemlig arbejde med mennesker....

13.05
har fået fat i C, så hende skal jeg ses med i morgen kl 11, og ja jeg ved godt jeg snakker med for mange , men p.t er det kun psykologen og C der kan noget... bostøtte ja hun er ikke rigtigt til noget, en skam men vil ikke af med hende for måske en dag er psykologen der ikke mere , og ved vil ikke miste alt før jeg er klar til det....

Kommentarer fra andre brugere

Jeg tror du har oparbejdet et afhængighedsforhold til psykologen eller var der 2 psykologer. Du har brug for den omsorg, de giver som en slags narko - er mit indtryk. Det er også svært at vente til næste samtale og imellemtiden forsøger du at mærke efter om du har det så skidt, at du kan ringe efter omsorg. Som du selv skriver er der meget langt til 31. maj. Du må på en eller anden måde prøve om du kan bryde det. Bor du på opholdssted så tal med de ansatte, måske de kan hjælpe.

Skrevet af Anonym, 23. maj 2018 11:17

Hej.

Du går og bakser med nogle tunge tanker om livet.
Og på nogle planer er du lidt splittet.
Derfor tror jeg også at du har brug for at vende tingene med nogen som kan hjælpe dig videre.

Det ser jeg ikke som en afhængighed.
Men mere som en nødvendighed.
Når du engang får styr på tingene, så vil dit behov for psykologer og andre også forsvinde over tid.

Undrer mig over din bostøtte... Sådan ville min aldrig afslå en samtale.


Kærlig hilsen Bip.

Skrevet af Bipolarix, 23. maj 2018 11:36

tak begge 2 for jeres kommentar...

Skrevet af november2, 23. maj 2018 13:05