Læs dagbog

D. 4/5-2015

Kender du det med at ville en hel masse men når man står overfor det, så mister man energi, overskud og overblik over det. Man kan ligge i sengen om aftnen og tænke at imorgen skal jeg det, og det og gerne nå det... Men næste morgen når jeg står op så er alle de drømme og tanker jeg havde bare forsvundet.. Jeg er sur på mig selv. Jeg vil gerne rigtig mange ting og jo mere frustreret jeg blir over det, jo mere dårligt får jeg det.. Så skulle man tro at det ville hjælpe på humøret at jeg fik hjælp til det, men ak nej.. Det går stadig ondt!.
Jeg bliver bombarderet med nedladende stemmer/tanker og blir mere og mere opmærksom på cutting. Hvordan og hvor og med hvad.
Har haft nogle tanker om at tage piller.. Kører til Rønde og købe smertestillende og bare proppe dem alle i kæften. Men orker jeg al det stres med at blive udpumpet. Kan jeg være mine forældre og Morten det bekendt?... Tænker en del over det men er alligevel nervøs for om jeg kunne falde så langt ned at jeg gør det uden at ville det med vilje. Mit filter er vist godt dækket til af alle de kommanderende stemmer og tvivlen som kommer til syne.
Mit hoved gør ondt. Tungt. Langsom. Forvirret. Ør og propfuld.
Jeg har lyst til at græde og råbe at det l o r t e - p i s som fylder så meget ud. Så højt at naboen hører det men næsten alle mine følelser er låst inde og jeg har vist smidt nøglen væk. Kan ikk finde den og har ingen reserve nøgle.. Føler mig udmattet og smidt ud af mit fornuftige jeg.
Jeg ser realiteterne.. Ser rodet.. Ser affaldet.. Ser det hele meeeen jeg kan ikk. Angsten låser mig inde og er i samarbejde med tankerne.. Jeg er INTET værd. Jeg er FED! Jeg er Klam og jeg Lugter. Der er ingen der gider mig og dem der udtrykker det, lyver mig op i ansigtet. Vil jeg forlade denne verden?.......... Vil jeg dø?.........
Jeg ønsker fred....Jeg ønsker ro -----> Kan jeg få dette uden at ende livet?
Jeg har udskudt, udskudt og udskudt. Nu skulle jeg til fødselsdage, kobberbryllup og bryllup .. Sat et mål og sagt at når du har overstået dette, så blir det godt igen.. Men, det har ikk hjulpet og nu passer Morten og jeg min søsters hund Kikki men hvad skal der ske næste uge?.. Har ikk noget mål... Blir frustreret. Men jeg orker næsten heller ikk mere.. Jeg vil IKKE indlægges. Stemmerne forbryder det. Jeg må ikk...
Jeg er ødelagt.
Jeg dykker ned for at finde perler men ligemeget, hvormeget jeg sparker med benene så når jeg aldrig ned til den gyldne perle. Jeg svømmer og svømmer men kommer ingen vegne.. Jeg blir træt og giver op. Jeg lukker øjnene og stiger op til overfladen. Jeg ligger der bare og overvejer at stoppe med at trække vejret.. Forladt. Glemt. Gemt.

Hvad skal der ske med mig?
* kræfterne er snart brugt op.
* lysten blegner.
Det virker håbløst...