Læs dagbog

D. 9/9-2017

Jeg synes jeg gør noget forkert hele tiden og er virkelig ked af det. Jeg taber ting og siger hele tiden noget forkert. Jeg tør ikk at bevæge mig og ville ønske at jeg bare kunne lukke ned og beskytte alle fra mig.. Jeg gør kun folk sure på mig. Jeg ødelægge alle ting. Jeg er virkelig et dumt menneske.. Morten er træt af mig og skælder mig ud som kun er berettiget men humøret daler vildt meget. Jeg får dumme tanker og det fylder en del i mit sind. Jeg føler at jeg skal straffe mig selv og burde virkelig gøre det godt. Jeg trænger til at mærke nogle andre følelser som jeg bedre forstår og kan genkende blandt denne evige dynge af de selvhadende nogen som kun kan mærkes på en måde..
Jeg er nervøs fortiden og ville ønske at livet bare kunne bare haste forbi i sådan en fart at jeg ikk ville kunne nå at se den. At jeg sprang over de dårlige ting og kunne skære igennem tågen og få fat i alle de gode ting som ville gøre livet nemmere for mig. Men jeg har ikk noget fisketegn og kan ikk lide at sætte ormen på krogen. Jeg ved ikk hvad jeg skal bruge som madding og om jeg skal fiske til søs eller ved stranden. Hvor fanger man de gode ting henne? Hvor finder jeg tålmodigheden?
Jeg er fuld af tanker og spekulationer og det vil ingen ende tage.. Jeg bider mig selv i halen og det eneste, der hægter sig på er tang og fjæssinger. Til intet nytte!
Jeg kæmper en indre kamp med mig selv og mine forventninger til mig selv og andres til mig.. Føler at jeg svigter alle omkring mig og det gør så fandens ondt i hjertet. Jeg prøver at forstå min forræderi imod dem jeg har kært men det er en stor bunke rester iturevet papir og blodplettet tøj. Alt det der ikk giver mening. Jeg prøver at gøre det rette men ender altid med at hænge med hovedet ned af. Jeg ser sommetider muligheder men tør ikk at satse på det da jeg ikk ønsker mere fallit og nederlag i min tilværelse. Hvorfor skal det være så skide forvirrende?
Jeg er træt og er fuld af tanker som kun gøre mig mere træt. Jeg sover meget og vil egentlig helst bare ligge i sengen og sove dagen væk. Ikk fordi at jeg tænker selvmord men bare en pause fra det hele. Væk fra at ødelægge ting og gøre folk kede af det eller sure på mig. Væk med beslutninger og overvejelser. Væk fra det der gør mit liv. Alle de ting jeg byder Morten og min familie..