Læs dagbog

Kære Dagbog..

Jeg har ikke skrevet i et stykke tid. Har prøvet at skrive mange gange men min hjerne gik i stå.. Men denne gang håber jeg at det er lidt lettere at skrive..

har det godt for tiden men jeg er bange for at det hele går i stykker igen. Jeg vil gerne fortsat have det sådan her. Jeg kan ikke holde tanken ud. Vil så gerne. Men jeg kan ikke styre det, eller kan jeg? Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste for at holde det hele kørende. Jeg vil ikke sårer mine forældre eller Morten. Mor har fortalt at hende og far blir påvirket hver eneste gang jeg er indlagt og det gjorde mig en anelse ked af det. Jeg vidste godt at det måske lå sådan men ikke at det var så slemt som hun gav udtryk for. Det gør mig faktisk meget ked af det. Jeg vil ikke gøre noget ondt imod dem men jeg kan hellere ikke gøre for at jeg er syg og må indlægges engang imellem... Men jeg føler mig alligevel skyldig :(

Jeg har haft bgesøg af min bostøtte (M) og vi snakkede en del om min kæreste Morten og hvordan han "bestemmer" over nogle ting som gør mig rriteret.. :
I morgen er der pårørendemøde hvor mine bostøtter, distrikt sygeplejeske og min søster plus min mor og selvfølgelig mig selv. Der skal vi snakke om de ting med Morten plus hvad der ellers er i vores hjerter. Jeg er en anelse nervøs for mødet da det selvfølgelig handler om mig og der blir sikkert snakket om nogle svære ting men det er jo vigtigt at alt er iorden..

Jeg har ikke hørt stemmer i 3-4 uger og det føltes meget mærkeligt men jeg er ved at accepter det men er ikke kommet så meget længere med det.. Jeg har hellere ikke haft syner eller selvskadetrang eller selvmordstanker.. Det er VILDT dejligt. Det er det der er slemt for mig. Stemmerne er selvfølgelig slemt men jeg har kunnet klare stemmerne uden problemer. Det er mere synerne, selvmordstanker og selvskadetanker som gør det svært for mig.
Og det er vanvittigt dejligt at de er væk. Jeg føler mig fri og der er plads til alt det andet..

Idag snakkede (M) og jeg også om at jeg bruger mange resurcer med nogle venner i Grenå og at jeg har tidligere haft venner (T'erne) hvor alting gik i stykker. Og (M) er nervøs for at dette også vil gå i stykker men jeg forstår bare ikke helt. Hun sagde at det var det samme osv men det er det helt bestemt ikke. Maria og Heino er noget helt anderledes mennesker. Vi har et rigtigt venskab. T'erne i Randers var bygget på desperation og mange misforståelser. Ja, vi havde det godt indimellem men slet ikke på den samme måde som med Maria og Heino. Vores venskab er bygget på forståelse og respekt. Vi kan snakke om alt og vi føler os hjemme sammen med dem. Vi er frie og vi kan græde sammen, lave sjov sammen og vi holder af hinanden. Med T'erne var det mig der holdte os sammen.. Morten havde ikke det samme forhold til dem som jeg havde - men Morten har et RIGTIG godt forhold til Heino og jeg har også et dejligt forhold med Maria. Og os alle sammen fungere også rigtig godt. Når vi har det skidt så passer vi på hinanden. T'erne var ligeglade med at vi havde det dårligt og det handlede kun om dem og deres liv-problemer osv.

Maria har fået ECT og har hendes hukommelse er meget ringe - men hun huskede hvem jeg var..- Hun kunne ikke huske hendes kæreste Heino. Det betyder meget.
Vi siger (Maria og jeg) at vi elsker hinanden og savner hinanden og det varmer mit hjerte hver gang hun skriver det.
T'erne skulle være fulde, før de sagde den slags ting til mig - og Morten.

Jeg indrømmer gerne at jeg har set blindt på T'erne og troet på at de var mine bedste venner men det var et usundt venskab og det fungerede slet ikk. Jeg accepterede de vibrationer der kom fra dem og troede det var normalt men det var mere end forkert. Det kan jeg kigge tilbage og se og det får mig til at ryste på hovedet og forstår ikke at jeg ikke kunne se igennem deres facader og deres evige intriger og alle de løgne de fyrede af men jeg ville have at det var godt og blivende.. Et venskab med alt godt men sådan var det altså ikke.
Tænk at man kunne være så blind...

(M) sagde også at det ville være godt at jeg havde endnu et venskab så vi ikke brugte så meget tid hos Maria og Heino men det har jeg ikke lyst til.
Hellere et fast og rigtigt venskab end almuligt små-snak-bekendtskaber. Men når jeg starter i ungegruppe og kreativ, så vil jeg automatisk møde andre mennesker om det blir til noget rigtigt venskab er jo ikke til at vide men uanset så vil jeg give det en chance..