Læs dagbog

D. 27/9

Hvad er det der sker med mig?
Ridsede mig på benet i aftes med en saks. Det var bare SÅ dejligt. Lidt blod poppede ud. Det var en befrielse. En udløsning. Jeg vil det igen. Sidder og kigger på den lille rift. Jeg er glad for det. Jeg elskede smerten.. Savner det. Nu er det bare lidt rødt. Ingen blod. Ingen smerte. Kedeligt!.. Ser frem til at kunne gøre det igen. Gud, hvor har jeg savnet det!.. Det er bare så.... Skønt!.
Føler mig befriet! Lettet!.
Så er det nu hvor den sunde fornuft skulle gøre sig hørt og kan godt mærke at den kæmper om at komme til syne og vil overtage alt dette men trangen er for stor. Bare en lille rift igen?.. Bare med en saks....
Hvorfor alle de tanker?
Hvorfor er alting ikk fjong?
Jeg får ros om og om igen og kan ikk acceptere det. Måske kæmper jeg imod fordi jeg ikk vil være "bedre" eller "kommet såååå langt".. Jeg vil stadig være den. Den der er "Åhhh ihhh så synd for Lene" rolle.. Hvorfor? Hvorfor vil jeg ikk være rask? Er det opmærksomheden? Er det fordi jeg ikk vil miste mig selv?..
Jeg har været i en speciel situation hvor det har været sygdommen som har været i fokus og lige pludselig så er det " den virkelige Lene" kommer til overfladen om det gør mig bange. Hvad er der derinde? Allerinderst inde? Jeg er så nervøs for om jeg kan lide den Lene..Er hun glad? Er hun tilfreds med livet? Er hun sund? Er hun normal?
Hvor meget har sygdommen overskygget den indre Lene?.. Hvem er hun egentlig?

Tankerne farer rundt i mit hoved men også i mit bryst. Mit hjerte.. Jeg er meget forvirret og har intet overskud tilovers til at tænke alt dette men de blir bare værre og værre og har virkelig behov for at udtrykke mig og mærke efter. Tankerne er misledende og en hel del mærkelige.. Har ingen kræfter tilbage i kroppen til at udskille alle dårligdommene.. Det er så nu hvor jeg vender tilbage til selvskade. Det er bare så meget nemmere. Et lille snit. Lidt blod. Lidt varme. Lidt smerte. Meget glæde.

Jeg er på randen af gråd lige nu... Hvorfor?
Hvad forventer jeg egentlig af mit liv?.. Jeg vil gerne en masse men er så bange for negative oplevelser/nederlag. Tænker tit på alle mine projekter som gik i vasken.
10 klasse på efterskole, social og sundhedshjælper uddannelse, kørekort og meget mere.. Føler mig som en fallit. En taber. En udnytter.
Synes det er så svært.. Alting...
Jeg har haft nogle trælse nætter med tankemylder. Tankerne omhandlede selvskade og misbrug af piller. Det er ikk fordi jeg vil dø. Tror jeg ikk!.
Jeg vil gerne råbe af fulde lunger... Men hvad skal jeg råbe? Hjælp? Hjælp med hvad?
Jeg er jo i fremgang?.. Er alt dette noget jeg drømmer?.. Vågner jeg om lidt og alting er iorden. Det er bare dårlige nerver?