Læs dagbog

Noget om gangbesvær, tyngdeloven og blodpropper !

En side i dagbogen "Min krop er forfatter"
Skrevet af storefisk 30. juli 2020 16:40

Tænk på, hvad en hjerne ikke skal kunne holde til af ulykkelige forelskelser, religiøse forløsninger og tvivl gennem et langt og hårdt liv.
I mit næste liv, vil jeg helst være noget der ikke kan falde, være bange for ”at falde” styrte, vælte og slå sig til blods, i den skæve, bumpede, ubalancerede stenhårde verden.

Når man som jeg har fået en blodprop i lillehjernen, og skal lære at gå igen, rejser der sig virkeligt anfægtelser, fordi mine før så trofaste ben ikke længere vil lystre, og angsten får , at falde er tydelig og mærkbar, og når det sker, får jeg et chok, hvis ikke min fysioterapeut griber fat i mig. Det er hidtil sket, uden nogen særlige skader.
ALTSÅ…, dette er så hårdt, barskt og virkeligt, det føles som ingen tro eller filosofi kan hjælpe dig. Du er i den hårde stenverden, der ikke lader nåde gå for ret.
Jeg hr på TV set buddhist munke, ligesom ”flade ud” med hele kroppen, og strække sig fremad mod målet, selv om de kunne gå.
Hvad kan man overhovedet stille op, når ”alting”, er uden for rækkevidde og al bevægelse er blevet så svær.
Nu mærker man om end ikke før, så nu, virkeligt sine kropslige begrænsninger og ”dødelighed”.
Lidelsen er dog en sælsom form for udfordrende fremdrift, i det mindste.

Kommentarer fra andre brugere

Knus og kram til dig store fisk. Det er en utrolig hård oplevelse at blive ramt af en blodprop og miste sin fulde førlighed. Jeg håber du har gode, søde og forstående fysioteraputer. Og gode læger. Jeg kender personligt flere, der har været igennem dette trauma. Min onkel fik en depression og græd uafbrudt i 3 måneder, men min moster ville IKKE acceptere han ikke kunne gøre fremskridt. Han fik mange mange gode år bagefter. Kh meft

Skrevet af Meft, 1. august 2020 10:40