Læs dagbog

Jeg har været væk i noget tid.
Ikke fordi jeg har det godt.
Tværtimod - så er dagene blevet syle, som jeg stikker mig på.
Jeg undrer mig meget om der er nogen fremtid for mig. Halvdelen af mit liv er gået med depressioner og jeg et kun et par år over de tredive.
Lyset har altid været slukket i min tilværelse.
Lånte et stearinlys og blev forskrækket over synet.
Krøllede spildte dage, oceaner af tårer, triste dagbøger, svigtende relationer, smertetabietter og opmuntrende digte . Tog et digt op og læste det op:
" Tro på at det bliver bedre, at der kommer en lys morgen efter en mørk nat". Digtet er over 10 år gammelt. Nætterne er blevet mørkere og længere og de lysende morgner er forsvundet. Det vil være forståeligt hvis jeg levede på Grønland, de med deres lange vintre med konstant mørke og korte lysende somre.
Men det her er lille Danmark. Fire årstider, lidt sommer og lysende dage.
Jeg lever i min egen verden. Her er der ingen sol, intet lys og ingen andre årstider end efterår og vinter. Jeg læser endnu et digt: " Om lidt kan det være slut. Som i dette punktum. Gode tider ender, dårlige tider slutter. Livet stopper. Smerter er regndråber og glæder er solstråler. Nogle rammes af det ene, andre af det andet. De fleste af begge dele. Alting ender og noget nyt begynder. Tro på at lyset kommer, vid at vinden skifter retning og på et tidspunkt kommer den din vej. Hold ud og bliv ved."