Læs dagbog

Jeg opgiver kampen

En side i dagbogen "Livet i mørket med selvmords- og selvskadende tanker"
Skrevet af ungpige 3. juli 2020 11:23

Jeg orker simpelthen ikke mere.

Nå men i mandags blev jeg ringet op af hospitalet og som jeg havde læst. Ingen cancer men gigt blodprøverne var også normale. Men lægen synes at jeg skulle fortsætte med at måle temperatur og skrive ned (som jeg har gjort siden februar). Og jeg skulle kontakte min egen læge hvis jeg fortsat havde feber og smerter. Men jeg er så afsluttet fra hospitalet da de kun undersøger cancer.
Så i onsdags skrev jeg til min læge da jeg havde mere ondt og stadig feber. Så fik jeg et svar der hed. Jeg er udredt så fortsæt med at måle temperatur (hun ville endda have mig til at måle den i munden) og skrive ned i en periode for jeg er jo udredt.
Øh Ja gennem blodprøver men ingen har set på mig. Ingen har lyttet til mig. Alt har bare handlet om hvad blodprøver kan vise. Men blodprøverne kan ikke vise hvor ondt jeg har eller hvor træt jeg er. Eller hvor meget min temperatur svinger. Ingen har mærket på mine led.
Jeg er så frustreret og ked af det. Føler mig opgivet af systemet.
Jeg ved selv en masse og har læst endnu mere om mit symptombillide og der er stadig ting der burde undersøges. Som ikke kan undersøges gennem en dum blodprøve.
Men jeg orker ikke kæmpe mere. Jeg opgiver. Jeg må bare lære at leve med min gradvise forværring af min tilstand.
Om jeg opgiver helt eller for en periode ved jeg ikke.
Men jeg skal sunde mig ovenpå denne oplevelse.
Jeg overvejer endda også at opgive helt at måle temperatur. I mandags skulle jeg måle bagi og nu i munden (fordi den måler lavere og mindre præcist).

Jeg har hørt om så mange der har måtte kæmpe for at blive troet på men jeg havde ikke forventet dette af min egen læge som indtil nu har troet på mig og virkelig handlet når jeg er kommet hos hende.
Efterhånden som jeg har fået mere og mere ondt har jeg overvejet at spøge om jeg må tage mere smertestillende men nu. Nej. Det/den kamp gider jeg heller ikke.
Det er lige før jeg ønsker at straffe mig selv for det er jo alligevel ingen som tror på mig. Jeg lyver jo om alt jeg måler og mærker. Sådan føler jeg det.

Her sidder jeg og græder igen. Jeg er endelig alene til at kunne græde.
Jeg ville gerne have bagt boller i dag men jeg har for ondt i håndleddene til at jeg tør gå i gang.

Kommentarer fra andre brugere

Øv det er da meget trist læsning.
Desværre er det tit de ressorcestærke som har overskuddet til at presse på som kommer i mål.
Må jeg spørge til alle dine symptomer?

Skrevet af Denknuste, 3. juli 2020 19:16

Hey søde Ung, jeg er ked af du ikke føler de kan gøre mere:( Det er systemet imod en og ikke for en. Jeg føler så meget med diiig:( Men jeg kommer osse til at tænke på min mors smerter, og at de heller ikke i mange år troede på hende, og at hun gik ned psykisk. Det jeg ville sige er at, jeg tror måske, at du har stresse i så mange år, og at kroppen nu siger fra? Det betyder jo ikke det ikke ødelægger dit liv, men at du måske skal søge efter en som vil arbejd med din krop og sind på samme tid.

Det skal lige siges at jeg ikke er læge :) Og kun tænker på dig bedste. Du må ikke skade dig selv vel? Det ville lille mig slet ikke kunne ha! Men jeg føler det er det samme med psykiatrien, de skynder sig at vaske deres hænder, du bliver næsten smidt ud NU er du udret ! så nej du er ikke forkert på den, det er alle for sig selv, MEN jeg er så GLAD for du ikke har Cancer!Det er bare en rige trøs søde du, hold ud og fast, søg andre behandlinger. Det er så hårdt med kroniske smerter, du fortjener så mage lykke, og håber du snart vil få bare lidt medvind. Engle knusss og kraaaam

Juze:)

Skrevet af juce, 4. juli 2020 22:00

Hej Denknuste

Mange tak for din besked.
Hm alle mine symptomer.
Tja først som jeg har skrevet om tidligere en temperatur som svinger op til feber stort set dagligt men som også kan være normal.
Så har jeg muskel og led smerter i så svær grad at det begrænser mig nogle dage andre dage ikke så meget. Men jeg kan ikke de ting som jeg gerne vil. Det kan flytte sig lidt rundt hvor jeg har mest ondt. Så er mine muskler hurtigt udtrættet og jeg synes ikke at jeg har samme kraft i dem som tidligere. Så er jeg fysisk træt altid lige meget hvor meget jeg har sovet. Så har jeg koncentrationsbesvær og svært ved at huske.
Det er bare nogle af dem.

Feberen har jeg haft siden februar målt og føles af feber siden januar.
Jeg kom i et kræftudredningsforløb i marts som heldigvis ikke viste noget. Men jeg er kun set af en læge en gang i hele mit forløb. Det undrer jeg mig over.

Mange knus og tanker til dig.
Undskyld jeg ikke har fået svaret dig noget før

Skrevet af ungpige, 6. juli 2020 12:35

Hej sødeste juze

Tak for din besked.
Jeg skal nok prøve at passe på mig selv. Og husk du det samme. Jeg ville heller ikke kunne rumme hvis der sker dig noget.
Ja jeg føler mig utroligt alene i dette kaos. Jeg har haft nogle dage til at tænke i og følelsen af svigt er stadig stor men jeg er okay. Hvis det giver mening. Jeg skubber det væk og bruger min energi og tid på vigtigere ting.
Min veninde har lige født.
Men jeg kan mærke nogle perioder med lyst til at svare tilbage til lægen. Men jeg skal lige sunde mig lidt og finde de rigtige ord.

Mange knus og tanker

Skrevet af ungpige, 6. juli 2020 12:45

Udskriv

Tip en ven