Læs dagbog

Hvorfor skal det absolut være så svært?

En side i dagbogen "Livet i mørket med selvmords- og selvskadende tanker"
Skrevet af ungpige 10. juni 2019 20:41

Hvorfor skal det være så svært at være i live?
Jeg prøver at gøre alt det rigtige og alligevel fejler jeg gang på gang.
Jeg kan ikke rumme alle de symptomer som kører rundt. Jeg kan ikke overskue endnu et nyt mørke der trækker i mig. Jeg kan ikke trække vejret frit.
Jeg er bange, jeg er trist, jeg er psykotisk men jeg kæmper med at holde fast i virkeligheden.
Når jeg skriver er det oftest når der er ro til at finde ordene. Men hvad betyder ordene nu? Jeg bliver forvirret. Jeg tænker længe. Og skriver langsomt.
Jeg glemmer hvad jeg vil sige da en stemme forstyrre mig eller hvis jeg bliver overvældet af flashbacks.
Jeg kan ikke rumme alt det der sker indeni mig. Jeg mærker ting, jeg hører ting, jeg ser ting, og jeg opfatter ting som ikke er virkelige. Og alligevel holder jeg krampagtigt fast i virkeligheden.
Jeg vil ikke miste de ting som betyder noget for mig. Jeg vil ikke give op.
Men hvor har jeg dog lyst! Lyst til at opleve fred og ro. Lyst til at slippe for denne smerte og kamp. Lyst til aldrig at blive såret igen. Lyst til at slippe for andres forventninger.
Lyst til at give op og få fred.
Men kan jeg tillade mig Det????

Kommentarer fra andre brugere

Når du vil beskrive ting der er gået galt, så brug datid, førnutid eller førdatid. Nutid beskriver ikke kun det, der sker lige nu, men også det der sker til stadighed, f.eks: ”I østen stiger solen op” . Hver gang du bruger nutid om noget der er gået galt, beder du en negativ bøn. Stemmer lever af negative bønner.

(denne kommentar kan slettes, hvis den vurderes tåbelig)

Skrevet af Hasselmus, 11. juni 2019 01:20

"Men hvor har jeg dog lyst! Lyst til at opleve fred og ro. "
Så gør det. Det er dit eget valg. Men det virker som om du kører på med noget du slet ikke kan være i. En hverdag, alle dine "konflikter" med din mor osv. Gå dog ned til din læge og bliv sygemeldt og stop alt det der istedet for at køre på og gå ned med flaget og så beklage dig. Tag hånd om dig selv NU på forhånd mens du kan. Eller lad være med at beklage dig senere. Det er lige NU du er istand til at bede om den timeout du efterspørger. Det eneste spørgsmål er vel om du tør?

"Lyst til at slippe for denne smerte og kamp. Lyst til aldrig at blive såret igen. Lyst til at slippe for andres forventninger."
Jeg kender dig kun fra dine dagbogs-skriverier. Hvem er du når du ikke "lider" og skriver om det? Har du interesser? Hvad bruger du tid på? Har du en identitet udover din sygdom? Det kunne jeg godt tænke mig at høre om. Når man kun skriver om det svære bliver det tit selvforstærkende og pludselig er det ens identitet. At være syg og selvmedlidende. Og det er jo forståeligt nok i en periode men det holder ikke for evigt. Man er også nødt til at prøve at komme videre på en måde.

Skrevet af MikaelK, 11. juni 2019 02:11

Hej Hasselmus

Du har skrevet det før, mener jeg at kunne huske og ja du har en pointe.

Knus

Hej Mikael
Jeg er meget mere end min sygdom, men jeg har sjældent lov til at lade ordene flyde om min sygdom og symptomer som herinde. Derfor fylder min sygdom min dagbog. Herinde kan jeg være ærlig om min sygdom.
Men jeg kan godt se det fra dit synspunkt. At jer som læser med intet ved om mig som hele min person.
Men jeg er meget mere end min sygdom men den er og vil nok altid være en del af mig. Og det skal jeg lære at acceptere så det ikke kommer til at fylde alt for meget.

Knus

Skrevet af ungpige, 11. juni 2019 15:49

Udskriv

Tip en ven