Læs dagbog

Stor 50 års fødselsdag og smerter

En side i dagbogen "Livet i mørket med selvmords- og selvskadende tanker"
Skrevet af ungpige 11. august 2018 13:22

Jeg skal snart til 50 års fødselsdag. Kl 15.
Jeg er bange og nervøs. Jeg er slet ikke klar til det sociale. Til at virke glad og frisk. Når jeg inderst inde er sort og træt.
Jeg er fysisk og psykisk udmattet. Men humøret svinger. Heldigvis da for det. For det betyder at jeg kan se lidt lyd i korte minutter. Og det letter helt utroligt.
Men livet er stadig en Kamp.
Jeg kæmper også med min rygskade og med at acceptere smerterne. Jeg håber stadig at de ikke er permanente. Og det tror min læge heller ikke at de bliver.
Men jeg har stadig så mange smerter at jeg ikke skal glemme at tage smertestillende. Jeg har været til fys en enkel gang. Og det var hårdt. Men jeg laver øvelserne som jeg skal.

Kommentarer fra andre brugere

Hey søde ung:)

Jeg er ikke helt mig selv endnu, selvom jeg er på vej, og det er osse
derfor jeg skriver i privaten, for der går dage hvor jeg ikke rør computeren, da jeg er fysisk træt, hjælper til med de mange pligter og det at min medicin os gør mig træt. men kan læse du kæmper med stærke smerter, det gør det endnu svære at skulle sætte en maske op og smile:/ Jeg henviste dig til evt. andre sider, men Ingeborg kom mig i forkøbet, det var faktisk de eneste steder jeg kender, men ikke personligt da jeg kun skriver herinde.

Jeg håber du overlever aften, og at du snart igen kommer hjem,
jeg vil skrive når jeg kan, men behovet for at åbne db, er ret lavt for mig, fortiden sorg og savn sidder i knoglerne og jeg blev virkeligt rørt over du har så meget omsorg for mig, når du selv har en kamp mid livet, det viser hvor meget DU enligt bekymre dig om, og hvor stort et hjerte der banker i dit bryst:) Men vær ikke bekymret for mig, jeg skal nok komme videre, der er bare dage hvor jeg sover meget, ikke vil tale, og ja du kender følelsen.

Jeg håber at stemmerne ikke banker dig for meget, og at du kan finde ro, ellers så vil jeg bare lige sige du er helt unik og utrolig
dejlig. Så når du for ros af dem på jobbet, så prøv at tage det ind det er svært men en øvelse og du vil på et tidspunkt kunne tage det helt ind, og bare smile ok:))) Jeg håber du kan bruge noget af dette her skriv, og tusinde knusss og kraaaa herfra den trætte Quinde Juze:)

Skrevet af juce, 11. august 2018 23:10

Hej sødeste juze

Selvfølgelig bekymre jeg mig om dig. Især når jeg ikke hører fra dig i længere tid. Du betyder meget for mig og er en god støtte.

Husk at mindes og acceptere savnet er en vigtig del af sorgen. Og det er okay at savne.

Tak for de rosende ord. Jeg vil læse dem igen og igen og forhåbentlig en dag kan jeg selv se og mærke de ord. Men tak og tak sødeste.

Og som altid kan jeg bruge dit skriv. Selv et hej kan jeg bruge.

Tusind tak og mange knus og tanker herfra. Fra en også træt pige

Skrevet af ungpige, 12. august 2018 15:28