Læs dagbog

Jeg føler mig så uendelig alene i disse dage.

Jeg føler jeg kæmper alene, jeg holder mine psykiske problemer hemmeligt på arbejdet og jeg kan ikke tale med min mor, jeg taler sjældent med dem i distriktet især sjældent med min kp Og min psykolog fokusere på stemmer.
Jeg græd mig selv i søvn natten til i dag. Jeg har sådan lyst til at give op i disse dage.
Ingen forstår mig. Og ingen gider prøve.
Ja for første gange i noget tid er selvmordstankerne konkrete og lysten til at handle Ja den er der.

Jeg blev tidligere i dag uvenner med min mor. Og hun smed nogle sandheder på bordet som gør jeg føler mig endnu mindre forstået og acceptere for den jeg er.

Her er tingene delt op.
Hun vasker tøj og laver mad.
Jeg handler, går med skrald (som tager tid fordi affalds container står et stykke væk) vasker op. Jeg lægger som regel mit eget tøj sammen efter vask.
Hun går som regel rent men det gør jeg jo også hos mig selv.
Som regel laver vi mad sammen. Jeg laver salat og hun kød. F.eks.
Vi går begge med hunde alt efter hvem der er hjemme. Og vi rydder begge op efter os selv.

Dertil skal det sige at jeg tit spørger til om jeg lige skal tage støvsugeren eller ordne vasketøjet. Men svaret er nej.

Nu kom det så frem i diskussionen at jeg ikke lavet nok. Men jeg synes ikke det er retfærdigt hvis jeg nu skal lave det hele og hun bare skal sidde med telefonen og kigge Facebook.
Og så sagde hun at hun ikke ønskede at købe hus eller lignende med fordi jeg ikke hjælper nok til.

Tja diskussion har ødelagt meget i mig. Jeg skal lære at blive voksen. Hurtigt.
Men hvor skal jeg bo?????
Kommunen rør på sig angående at bo her, jeg elsker bare mit hus og det jeg kan lave i haven. Men suk.
Jeg må tænke og spørge min kp Og psykolog hvordan jeg lære at klare mig selv.
For jeg er træt af den evige trussel om at blive smidt ud gider jeg ikke blive ked af. Så vil jeg heller være en fri fugl og altid sove hos mig selv. Så har hun ikke den trussel.
Og så kan hun måske lære at nyde mit selskab.

Jeg troede helt ærligt det gik bedre mellem os så det sårer mig helt at hun er så vred på mig.
På den anden side så kan det også skyldes at hun er syg lige nu og hun er altid umulig at være sammen med når hun er syg men det er jo ikke første gang jeg hører nogle af tingene. Dog er det første gang hun siger at hun rent faktisk ikke gider mig.
Hvor gør det mig dog ked af at jeg er så afhængig af et andet menneske for at være tryg.

Tilbage til start. Hvor føler jeg mig dog alene.

Ellers går tiden med sygdom. Jeg spiser pamol så har ikke mega høj feber længere men den er der, og i morgen tidlig skal bilen laves, den har en rød lampe der lyser så mig af sted i bad om lidt. Jeg kan ikke møde op sådan her. Suk.
Første gang siden fredag har jeg i aften fået lidt rigtig aftensmad. Eller har maden stået på en halv bolle mad 1-2 gange i døgnet de første dage ingen mad eller medicin overhovedet.
Ikke den bedste idé men jeg havde for meget kvalme og kastede op fredag.
Jeg ved ikke om det er nattevagter der har givet mig det sidste skub. Men i dag har jeg kontaktet min læge. Nu har jeg hostet i 4 uger, og nu med feber og en masse slim. Men hun har ikke tid så jeg kan måske komme til åben konsultation Torsdag......
Men torsdag vil min leder meget gerne have mig med til noget undervisning der kun er tja højest en gang om året nogle gange hvert andet år.
Jeg ved endnu ikke om jeg orker. Det må jeg se på i morgen