Læs dagbog

Verden ser mørk ud

En side i dagbogen "Livet i mørket med selvmords- og selvskadende tanker"
Skrevet af ungpige 20. juni 2019 20:49

Men gør den nu også det.
Det afhænger vel af øjnene der ser.

Tja mine øjne ser mørke. Jeg kæmper en indædt kamp for at være til stede. Høre Hvad folk de siger og ikke på tankemylder eller mine stemmer.
Jeg bliver hurtigt og ofte veklet ind i min egen verden.
Det gør det svært at være den gode kollega eller god ved dem det handler om - patienterne.
Jeg er ikke tilfreds med mig selv hverken privat eller professionelt.

Og så er jeg noget så ulykke indeni. Og jeg kender ikke årsagen. Jeg har bare lyst til at græde og give op.
Jeg har kæmpet i nogle år efterhånden og jeg får det jo ikke generelt bedre. Det svinger. Og ja det gør livet. Men jeg har ikke prøvet at være lykkelig i en del år. Hvordan føles det mon.

Og så er de paranoide tanker. Tænker om at folk gemmer sig rundt omkring i huset, at folk forfølger mig, at der er kameraer i mit eget hus (dog i mindre grad hos min mor).
De fylder alt sammen er svære at slippe af med.
Det begrænser mig, det er svært at skifte tøj og gå i bad. Føler mig så udstillet.
Føler mig så overvåget.

Så lidt om min hverdag og hvad jeg har lavet.
I onsdag var jeg til job samtale og jeg fik det desværre ikke. Men afdelingssygeplejersken var meget imponeret over mig og kunne åbenbart godt lide mig så hun har gemt min ansøgning. De valgte dog en vikar som de havde haft i et år.

Derudover har jeg haft nogle dagvagter. Mærkelig at skulle tidligt op (4.45 ringer uret). Men lidt rart at have aften herhjemme.
I dag har jeg efter arbejde været i Silvan og købt en tønde til blomster og afskærmning til drivhus.
Jeg har ellers hentet 3 tomater og 5 agurker fra mit nye drivhus.

Jeg prøver med alt hvad jeg har at være god på arbejdet. Men suk altså.
Ryggen er dum og begrænser alt. Jeg føler mig virkelig hæmmet og fyldt med smerter. Hele tiden. Især efterhånden som jeg skal lave noget.
Og nogle gange føler jeg lidt at mine kollegaer ikke forstår og mener at jeg piver.
Føler mig så alene med dette.

I morgen kommer min stedfar og vi skal grave. Eller han skal.
Jeg skal også tale med kp og psykolog og forhåbentlig psykiater.