Læs dagbog

Jeg har været til endnu en læge samtale og endelig en mere positiv en af slagsen.
Vi talte faktisk ret længe og hun spurgte en del til mig sygdomsforløb og hvad der har hjulpet mig til hvor jeg er i dag.
Det er svært at skulle sætte præcise ord på og forklare så en som aldrig har hørt stemmer forstår. Denne læge påstod nemlig ikke at hun vidste hvordan det er at være mig. Og det sætter jeg stor pris på. For ingen ved præcis hvordan et andet menneske har det udover det menneske selv.
Men jeg prøvede og det endte med at hun faktisk sad og smågræd da jeg forklarede hvad psykologen og jeg sammen med andre har opnået.
Jeg sad den ene dag og læste tilbage i nogle håndskrevne dagbøger. Hold op jeg har haft det svært. Jeg husker ikke særlig meget. Og det er nok meget godt det samme.

Vi talte også om min medicin og jeg skal ikke prøve mere antidepressiv og jeg er sat ned i mit antipsykotika. Det er dejligt vi kan samarbejde om det.
Jeg kan mærke mit humør er påvirket med irritation og lyst til at isolere mig. Og noget utryghed og angst. Om det skyldes medicinen eller bare at jec svinger lidt som jeg plejer ved jeg Ikke. Men ikke flere stemmer.
Det kunne også hænge sammen med at jeg snart skal til gigt læge og til sårklinik. Jeg er mega nervøs for gigt lægen og lidt for sårklinik.

Ellers er min ferie snart slut og jeg starter på mandag desværre. Jeg elsker at kunne slappe af. Men om jeg kunne leve sådan her hver dag..... Hm.... fisk..... nogle gange kunne jeg godt have lyst til det men jeg ved også hvor meget det giver mig at hjælpe andre og komme ud af huset.
Jeg overvejer nogle gange at gå ned i tid. Men nu må vi se hvad tiden bringer. Lige nu nyder jeg stilheden i mit hovedet endnu en dag.
Jeg holder øje og prøver at passe på mig selv. Og så nyder jeg det sidste af min ferie som går alt for hurtigt (ligesom alle andres).