Brevkassesvar

Kære DepNet-bruger

Jeg kan da godt forstå, at du bliver forvirret over forskellen på dystymi og depression. Jeg håber, at mit svar kan bringe mere klarhed, selvom et svar på dette nok aldrig kan formuleres helt entydigt.

Indledende vil jeg bemærke, at diagnoser er lægers arbejdsredskaber og de repræsenterer praktiske samlekasser, som bruges til at fremdrage karakteristika ved sygdomme/lidelser, som mennesker kan have. Diagnoserne er altså noget, vi læger har fundet på og som mere eller mindre godt afspejler virkeligheden. Diagnoser har altså ingen selvstændig real eksistens, men tilsigter alene at afspejle karakteristika ved grupper af individer.

Det virkelige er derimod patienten; mennesket. I det diagnostiske system er diagnoserne skarpt adskilte, men i virkelighedens verden kan der meget vel være tale om et overlappende spektrum af lidelser, hvor alle mellemformer kan forekomme. Det er derfor fuldt acceptabelt at være i tvivl om, hvilken diagnose, som beskriver tilstanden bedst.

Diagnoser kan afspejle virkeligheden mere eller mindre troværdigt (validitet), og de kan være mere eller mindre anvendelige (utilitet). En diagnose som "dystymi" har en relativ lav validitet og også en lav utilitet. Dvs., at når diagnosen er stillet, viser det sig ofte, at det f.eks. drejer sig om en egentlig depressiv tilstand. Og hvis diagnosen stilles, er den ikke særlig anvendelig, da mange er af den opfattelse, at "dystymi" kun vanskeligt lader sig behandle.

Dystymi beskriver en mere vedvarende lettere depressiv forstemning af års varighed og opfattes ofte som et karaktertræk ved personen, hvorimod depression beskriver en for personen psykisk abnormtilstand af kortere eller længere varighed og med en større symptomintensitet end ved dystymi.

Når man stiller diagnoser i psykiatrien, er der ofte såkaldte "eksklusionskriterier", dvs. andre diagnoser eller symptomer, som ikke må have forekommet, da dette udelukker den første diagnose. I dette tilfælde udelukker en depressionsdiagnose en dystymi-diagnose. 

Hvis man således har opfyldt de diagnostiske kriterier for en depression, bør man ikke samtidig diagnosticeres med en dystymi.  Det er hertil velkendt, at mennesker som er blevet behandlet for depression/har haft depression, ofte har mildere restdepressive træk i lang tid. Disse mildere depressive træk ligner jo til forveksling en dystymi, men bør opfattes som restdepression, når en depression har foreligget.

Venlig hilsen
Lars Søndergård, overlæge, ph.d.