Brevkassesvar

Jeg finder min situation usikker og "træls".

For ca. halvandet år siden var jeg udsat for et temmelig grimt knivoverfald, og forløbet siden har været temmelig turbulent. Jeg prøvede at bevare min normale hverdag med mit job, som jeg var meget glad for. Desværre ville jeg ikke indse, at jeg havde taget alvorlig skade af den episode jeg var udsat for. 1 år efter episoden, blev jeg så sygemeldt med Post traumatisk Stress og depression. Det er jeg stadig, og jeg har det bestemt ikke godt. Jeg er medicineret med 100 mg Sertalin Hexal. Endvidere har jeg siden episoden i perioder taget Oxapax efter behov.

Jeg blev via Jobcentret sendt til en psykologisk afklaring i Sociallægeinstitutionen. Et rigtig godt forløb som jeg var meget glad for. Det hele endte ud i, at jeg skulle starte i et afklaringsforløb under Århus Kommune "Mariendals Haver", noget med sansehave og havearbejde nogle få timer, dette så jeg frem til. Da jeg ellers slet ikke magter, at komme ud og være sammen med andre mennesker. Have, planter og udeliv har altid været min interesse, så fint med det.

Man vurderede, at jeg endnu ikke var klar til de grupper som Århus Kommune har for deprimerede, dette følte jeg bestemt heller ikke. Jeg har været sygemeldt siden 26. august 2009. Og eftersom jeg først kunne starte i afklaringsforløb den 3. maj, fik jeg besked om, at jeg så ville kunne få sygedagpengeperiode forlænget.En stor lettelse, da jeg bor alene, og min økonomi i forvejen er stram.
Alt burde så være på plads. Men desværre fik jeg 12. marts konstateret Brystkræft. Dette er et hårdt slag for mig Min mor døde af kræft i januar i år, efter et langt og grimt forløb.

Min situation ændrede sig så ret markant, jeg skulle opereres. Det blev nødvendigt med 2 operationer, hvor jeg bla. fik fjernet alle lymfer under den ene arm. Hvilket medfører en del gener og begrænsninger. Jeg må bla. ikke lave havearbejde, et problem i forhold til den tidligere afklaringsplan. Jeg er netop startet i kemo behandling, hvor jeg skal have 6 behandlinger med 3 ugers mellemrum. Når dette så er afsluttet skal jeg gennem strålebehandlinger, hver dag i 5 uger. Efter dette skal jeg i 5 år have hormontablet behandling. Ret uoverskueligt for mig.

Egentlig har jeg fortrudt, at jeg i det hele taget er startet i dette behandlingsforløb.
Inden jeg fik konstateret Brystkræft var jeg startet i Psykologbehandling for Post Traumatisk Stress, i følge Psykologen i Sociallægeinstitutionen , skal jeg have temmelig mange Psykologbehandlinger.  Dette magter jeg så slet ikke nu. Har ikke været hos Psykolog siden jeg fik Kræftdiagnose. Faktisk magter jeg slet intet.

Jeg har altid været meget udadvendt, social og med stort overskud. Jeg har gennem mange år været alene med mine børn, de er nu voksne. Min søn har svær ADHD, epilepsi og migræne. Dette har jeg håndteret alene altid, samtidig med at jeg har passet mit job. Jeg har gennem ca 25 år arbejdet som sekretær og koordinator. Det seneste år, har jeg slet ikke været i stand til, at læse og forstå selv simple beskeder. Ej heller mundtlige beskeder. Det er meget frustrerende. Især nu, hvor det ville være rart, hvis jeg kunne læse og forstå information om min kræftsygdom og den medicin jeg skal have.

Endvidere kan jeg ikke holde ud at være hvor der er mange mennesker og hvor der sker en del. Så ud fra dette er det et sandt mareridt for mig, når jeg skal være på alle de forskellige hospitaler, sidde i diverse venteværelser og forholde mig til de forskellige læger mv.... Rigtig svært for mig.
Min situation bliver yderligere stresset af, at jeg jo omkring 1. september sikkert ikke kan få sygedagpenge mere (52 uger).
Tilsyneladende kunne jeg jo have fået sygedagpenge forlænget, hvis jeg var i afklaringsforløb. Dette kan jeg ikke komme nu og jeg når slet ikke at blive færdig med kemo og stråler i år.

Min læge har nævnt noget om en mulighed for midlertidig førtidspension, dette har jeg nævnt for Socialrådgiveren i Jobcentret. Hun mener ikke den mulighed findes, og slet ikke for mig. Årsagen er, at mine behandlingsmuligheder ikke er udtømt. Dette er jo korrekt, men jeg bliver ikke færdig med behandling for kræft og som nævnt magter jeg slet ikke psykologsamtaler nu.

Jeg lyder sikkert som en "Jammerlab", sådan vil jeg helst ikke virke. Jeg vil helst bare kunne klare mig selv, og vende tilbage til en nogenlunde normal hverdag.... hvis det ellers bliver muligt.
Jeg håber I kan svare mig på al dette rod, beklager hvis dette virker forvirrende.

Med venlig hilsen
Lene