Spørgsmål indsendt
13. oktober 2003
Svaret blev lagt på DepNet
21. oktober 2003
Kære Brevskriver
Et serotoninsyndrom er en sjælden, men alvorlig bivirkning til en behandling med antidepressiv medicin. Man ser næsten kun serotoninsyndromet, når man giver to antidepressiva samtidigt, fordi depression er vanskelig at behandle. For det meste ses syndromet kun i mild grad, men i svær grad kan det uden behandling være livsfarligt.
De vigtigste symptomer ved et serotoninsyndrom er feber over 38 grader og muskeltrækninger. Derudover kan man blive konfus, ophidset, få blodtryksproblemer, hjertebanken, diarre, kulderystelser og abnormt livlige reflekser. Alle disse symptomer kan have andre årsager, f.eks. infektion, hvorfor det skal udelukkes.
Den vigtigste behandling er at stoppe den antidepressive behandling straks.
Venlig hilsen
Morten Birket-Smith
overlæge dr. med.