Bruger jeg bare dårlige undskyldninger?
Skrevet af
Anonym
Fuck mand, jeg tror at jeg mister min SU, så vil jeg blive smidt ud af min lejlighed, fordi jeg ikke kan blive boende her, jeg er lige flyttet ind for en måned siden, så det ville bare være en kæmpe nedtur, hvis jeg ikke kunne bo her længere.
Jeg ved ikke om jeg har givet op på livet, og bare vender min døgn-rytme om og nyder at falde væk i drømmeland og bare sove, egentligt ville jeg bare at alt ansvar var væk fra mig, og at jeg bare kunne sove resten af mit liv, uden at skulle tænke på konsekvenserne af mine handlinger.
For at retfærdiggøre at jeg ikke kommer i skole, overfor mine lærere og klassekammerater, er jeg begyndt at bruge ret latterlige undskyldninger efter min egen mening. Min farfar døde først, og det eneste tidspunkt det reélt påvirkede mig var da, vi sagde farvel til ham inden rustvognen kom og hentede ham.
Et par dage efter døde en af min mors mostre, som jeg lige inden hun døde fandt ud af at hun havde.
Så selv om de ting efter min egen mening ikke har påvirket mig, så har jeg selv retfærdiggjort det som legitime undskyldninger for ikke at møde op i skole. Det hele lyder jo slemt, men det har nu ikke rigtigt påvirket mig, udover at jeg har haft en god grund til ikke at komme i skole.
Nu er jeg så begyndt at bruge vinterdepression, det er så sandt, det kommer hvert år, og det er den største killer i mit liv, de sidste mange år har jeg i to uger i træk i december måned låst mig inde.
Det kommer så ikke til at ske i år, fordi min far har en nøgle til min lejlighed.
Men det er bare røvtur at vide at man vil komme det at få det pisse elendigt, når man i forvejen har det af helvede til.
Argh! Bare jeg kunne droppe de dumme undskyldninger og min egen selvretfærdighed, og stå op om morgenen.