Min historie

min historie...

Skrevet af Clotte84

Jeg er en kvinde, som ikke har haft helt nemt. Her er min historie "kort fortalt".

Min far flyttede udenlands, indefor mit første halve leveår og jeg var derfor alene med min mor. Han havde, i de år udenlands, fundet sig en ny kæreste. Jeg har dog stadig haft kontakt med ham og set ham i ferier osv.
Da jeg er 3 år, møder min mor en ny mand. Fra start bryder jeg mig ikke om ham! Selvom jeg kun var tre år, husker jeg det første møde med ham, ganske tydeligt! Skuffelse og en følelse af nej!

Da jeg så er 6 år, kommer min søster ind i billedet. Det skal hertil siges, at den nye kæreste, både drikker og ryger lidt forskelligt andet end cigaretter. Der har hele tiden været enorm forskelsbehandling på min søster og jeg!
Den nye kæreste begynder at blive voldelig overfor min mor og jeg får også en del grimme ord med på vejen.
Jeg er en lidt større pige end andre på min alder og det får jeg gerne afvide. Da jeg i 3 klasse kommer på en ny skole, starter mobningen for alvor. Det er nu både skole og hjemme. Volden mod min mor sker hyppigere og han bruger alle penge på alkohol og stoffer. Som tiden går, falder mange fra, af venner og bekendte fra familien, grundet den nye kæreste ikke vil have folk omkring os.
Til min konfirmation, var min mor ved at komme for sent til kirken, fordi han havde givet hende en skalde, for der havde været en veninde og sætte mit hår!! Ja, ønsket var han bestemt ikke, men voldelige forhold er, som de nu er. Nytårsaften 98/99, ender deres forhold brat, da han grundet et skænderi, der hvor de holdte nytårsfest, gør han går amok og gennembanker min mor og tvinger min søster(som var 8 år) til at se det. Jeg selv holder nytår ved min faster, sammen med min far.
Den nye kæreste har åbenbart et oversavet jagtgevær, gemt under min seng, som han skyder mod hoveddøren med(hans kammerat står ude på opgangen og prøver, at tale ham ned). blokken afspærres i hver ende og politiets indsatsstyrke(tror jeg det var lidt ala), måtte ind i lejligheden under, for at se hvordan den var indrettet. Heldigvis opgiver han, og går selv med ud. Min søster bliver afleveret klokken lort om natten hos min mormor, uden forklaring, af en politimand. Jeg bliver ringet op om morgenen af min mormor, som kun vil snakke med min far. Jeg vidste dog godt, hvad der var sket og de havde ikke engang snakket 2 min, før jeg var opløst af tårer. Min mor lå på sygehuset med brækket næse og var gul,blå,lille og rød overalt. hun kunne næsten ikke se ud af sit ene øje, grundet hævelse.
Vi bor hos min mormor i nogle måneder efter, da der skulle ordnes i lejligheden først. Tiden går og det bliver bedre også med mobning.
Jeg kommer på 10 kl. og har ikke haft et federe skoleår. Jeg starter i 1.G., men må droppe ud efter ca. 6 mdr. Det er her jeg selv mener, at det psykiske begynder, at påvirke min dagligdag.
Jeg kan ikke sove på mit værelse, der på daværende tidspunkt er malet mørkeblåt, med mørkeblå persienner.
Jeg har maridt, ser monstre, så snart jeg lukker øjnene. Jeg må indda ind og sove i stuen, med min mor ved siden af! Det bliver lidt bedre, efter jeg får nogle teknikker, til at styre mine maridt med.
Jeg starter op på HF og det går faktisk godt. Jeg får min hue, hvilket indtil da, er den største bedrift=)
Herfra går det stadig fremad=) I 2004 valgte jeg, at flytte til en ny by. Jeg kendte ingen, havde ikke boet alene før og skulle starte nyt studie. Det har klart været en af de fedeste ting, jeg har gjort!
Dog vælter min verden brat valentines day 2006. Min højt elskede mormor gik bort=( Vores støtte, vækkeur om morgenen, faste opkald i løbet af dagen, var pludselig revet fra os.
Det var en hård lang periode for hele familien i tiden efter.
Jeg finder dog en gammel bekendt og vi bliver kærester. Vi flytter efter 1 år sammen. Min søster bliver midt i det hele voldtaget af en venindes kæreste. Og det tager utrolig hårdt på mig, da jeg kunne have været ved hende på under 5 min! Heldigvis hjælper kæresten og støtter.
I jan. 2008, mister min søster en lille dreng, da hun er 3,5 mdr henne. Jeg var ved hende, da hun lå med veer og bare ventede på, han blev født. Det var enorm hårdt, at skulle støtte hende og det var klart en af de værste oplevelser, at være til begravelse, hvor kisten var mindre end en skoæske.
vi ser frem af, mod familiens længe ventede tur til USA, for at komme igennem den hårde tid.
I maj 2008 tager min mor, søster og veninde plus mig selv til USA. Det er klart den fedeste ferie, jeg til dato har haft.
Da vi kommer hjem efter 21 dage, mødes jeg af en kold kæreste. Samme aften som jeg er kommet hjem, slår han op. Hele verdenen vælter endnu engang, men denne gang, kan jeg ikke rejse mig alene.
Jeg går grædende til læge, med min mor som bisidder og beder om henvisning til psykolog. Lægen tager mig slet ikke alvorligt, og vil bestemt ikke sende mig videre. Da det er en ny læge, kender hun intet til min forhistorie, før vi fortæller om det. Hun mener stadig ikke jeg er berettiget til hjælp. min mor slår i bordet og siger, jeg skal have hjælp og lægen giver en henvisning, dog ikke med hendes gode vilje.
Det hjælper mig enorm meget, at gå hos psykologen og jeg kunne virkelig mærke, at det hjalp.
Tiden går og jeg starter stille op på en dagligdag med aftenarbejde. Det første ca. år efter brudet, er jeg på arbejde, ellers sidder jeg foran computeren. Jeg havde rigtig svært ved, at skulle være omkring mennesker, men computeren og internettet gav mig den kontakt, jeg kunne magte.
En veninde hiver mig ud af min sikre zone og praktisk talt det næste år, går med at gå i byen og hygge=)
Jeg starter op på udd. og er rigtig glad for det. Desværre kan jeg mærke, at jeg igen begynder, at blive skidt psykisk. Jeg kæmper med at nå målene i min praktik og det ender med, at jeg må forlænge min uddannelse. Jeg er imellemtiden skiftet læge og her blev jeg modtaget godt med mine problemer om psyken. Jeg fik medicin og samtaler med lægen fast. Jeg klarer min uddannelse og kort efter møder jeg en sød fyr. Vi bliver kærester og jeg bliver ret hurtig gravid derefter. Jeg stopper med min epiller, da jeg finder ud af, at jeg er gravid. Desværre var der ikke noget foster. Der går en uge med op og ned ture, men jeg ender med indlæggelse og kikkertoperation + udskrabning. Det tager hårdt på psyken. Jeg bliver dog hurtigt gravid efter dette. Jeg ved ikke om det var hormoner eller psyken, men jeg svingede meget i min graviditet, rent psykisk.
Jeg får jordens dejligste datter og det er skønt. men efter ca 6 mdr, begynder jeg igen at blive skidt. jeg starter igen op på piller og snakker med lægen! Det hjælper heldigvis, men efter lidt tid, må jeg øge dosis. jeg føler selv, at jeg bliver en smule mere ked og nede, for hvergang.

På nuværende tidspunkt, er jeg uden mine piller.