Hende som ingen lagde mærke til - part 1
Skrevet af
cecilie123
Fødsels depression?:
I september 1987 kom jeg til verden. Af gode grunde erindre jeg intet om mine første leve år men lidt har jeg fået fortalt af mine forældre.. Jeg var en lille undervægtig baby som ikke ville spise... Min mors læge mente at det kunne skyldes, at hun evt. havde en fødsels depression, men det ville min mor ikke høre tale om, så hun skiftede læge... Det gik dårligere og dårligere der hjemme, jeg spiste stadigvæk ikke og min mor ringede flere gange til min mormor og sagde: Nu kommer du og henter hende, ellers smider jeg hende i skralde spanden.. Det endte med at jeg kom på børneafdelingen i Herning, og med tiden lærte jeg at spise... Jeg vælger at tage dette meget tidlige minde med, fordi det er godt billede på min mors personlighed... Hun har altid haft/ og har stadig svært ved at se hendes egen vaskeligheder, og hvis nogen påpeger fejl/mangler ved hende, cutter hun kontakten...
Min faste støtte:
Min lillebror kom til verden da jeg var 4,5 år... Jeg var en meget glad og stolt storesøster som kørte mange ture med ham i min dukkevogn.. Vi hørte sammen lige fra ham kom til verden.. Vi har altid haft en lidt specielt søskende forhold... Vi var aldrig uvenner (som søskende jo tit er), og vi legede sammen altid... Han var en lille krudtugle, som ikke stod tilbage for lidt ballade, det tog jeg gerne skylden for når det blev opdaget... Jeg forgudede ham...
En af vores meget tidlige og voldsomme oplevelser sammen var en voldsom trafikulykke... En bus ramte ind i siden på vores bil, min lillebror og onkel sad fastklemt i bilen.. Jeg var meget ulykkelig, da de sendte mig afsted med den første ambulance uden min lillebror... Hvad var der sket med ham? Hvorfor kom han ikke med samme ambulance som mig? Tror at jeg ubevidst fra den dag af ville beskytte min lillebror og aldrig tage fra ham igen... Vi kom alle meget heldigt ud af.. Jeg fik piskesmæld, min lillebror brækket en lårbens knogle..
Det blev meget tidligt i min lillebrors liv synligt, at han var en meget speciel lille dreng... Han levede i sin egen fantasi verden og gik rundt og snakkede meget med sig selv... Han ville ikke lege med kammeraterne på hans egen alder, kun mig og mine legekammerater... Han ville ikke til fødselsdage ved de andre børn osv... Men jo flere særheder han viste, jo mere elskede og beskyttede jeg ham.. Mine forældre havde mange kampe med min lillebror, mens jeg var den der bukkede nakken og gjorde som jeg fik besked på uden at gøre vrøvl...
Vores familie er vidst ikke helt almindelig:
Det er først i skoleårene, at jeg kan huske, at jeg bed mærke i at vores familie måske ikke var helt almindelig... Jeg klarede mig ok i skolen.. Jeg var stille og genert (nærmest usynlig).. Jeg fik tidligt to veninder i skolen, som jeg efterfølgende fik meget glæde af... Jeg kom hjem og legede ved disse veninder, og fandt ud af at nogen ting var anderledes hjemme ved dem.. Familie livet hjemme ved os var præget af, at min far drak utrolig meget, og han skjulte det ikke... Stort set hverdag kom han fuld hjem fra sit arbejde som smed... Min mor var rasende og råbte/skreg/græd... Hun smadrede glas og tallerkener og kastede også ting efter min far... Jeg trådte hurtigt til, når jeg oplevede ballade og trøstede min mor, mens min far gik for sig selv... Så allerede som 6-7 årige fik jeg min rolle i familien.. Jeg var den lille hjælper, som holdte styr på rod og kaos...
(det er nok for idag, part 2 er snart på vej)