Hende som ingen lagde mærke til - part 5
Skrevet af
cecilie123
Følelsesmæssigt forstyrret:
Efter mig og Max endelig brød med hinanden havde jeg et par år, hvor jeg var meget følelsesmæssigt forstyrret..
Der hjemme gik det kort sagt af helved til.. Jeg var begyndt at åbne munden lidt op derhjemme men fik ikke den store succes ud af det..
Lige så snart jeg forsøgte at tale med min far om hans alkohol problem og hvor meget det sårede mig, lukkede han bare i som en østers og i værste fald gik sin vej, og lad mig stå grædende tilbage... Jeg stod tilbage og var endnu mere såret og vred på mig selv: Du ved jo godt Cecilie, det taler vi jo ikke om, hvordan kunne du være så dum..
Ligeledes begyndte jeg i det små at svare min mor igen, når jeg fandt hende uretfærdig... Dette resulterede i KÆMPE skænderier, hvor jeg fik alverdens skældsord smidt i hovedet.. Bagefter ringede hun ofte til min mormor eller hendes få veninder og fortalte dem, hvordan jeg endnu engang havde såret hende... Når jeg overhørte dette, fik jeg igen følelsen af at det var mig som var forkert og urimelig...
Med hensyn til mit kærlighedsliv skrev jeg med adskillige fyre på nettet... Jeg mødte også flere af dem i virkeligheden... Når jeg fortalte dem lidt om mine problematikker fra min hverdag, droppede mange fyre dog kontakten til mig... Igen blev jeg mindet om: du skal holde din mund med de ting Cecilie...
Ekstra ansvar:
Min mor opgav i denne periode at kæmpe mere med min fars alkoholproblem... Det betød at hun blev hjemme fra fester og familie arrangementer, hvor hun vidste at min far ikke ville kunne styre det.. Hvad hun ikke tænkte over var, at hun derved pålagde mig og min lillebror ekstra ansvar... Det var nu vores opgave at prøve at kontrollere vores fars drikkeri til disse fester, og da jeg havde fået kørekort, skulle jeg også kører, da min far var for påvirket..
Min fars søskende synes at det var sindsygt sjovt at se hvor hurtigt de kunne få drukket min far under... Ingen opdagede hvordan jeg stod og flovede mig henne i hjørnet... Min far blev derfor altid meget hurtigt fuld til deres morskab... Jeg var sur på min far over hans manglende viljestyrke.. Sur på hans familie som ikke så problemet.. Og sur på hans familie over at de stod og grinte og gjorde nar af min far... Jeg har aldrig tilgivet denne side af familien, og jeg kommer nok heller aldrig til det...
Min morfar var også slem til at opmundre min far til at drikke... Jeg prøvede ofte at snakke med min morfar om det.. Jeg fortalte ham, at jeg følte min far havde et alkohol problem, og at jeg blev ked af det, når han blev så fuld.. Min morfars svar var: Jamen sådan er Kaj, han kan jo ikke tåle så meget... Inden i mig selv råbte jeg: Jamen han prøver for helved heller ikke på at lade være.. Jeg sagde aldrig de ord højt... Min mormor var min store støtte... Hun så problemet og jeg havde hendes fulde opbakning...
Skolen:
Jeg var nu begyndt på en HHX uddannelse, og jeg klarede mig rigtig godt... Jeg var altid velforberedt og bruge mange timer på mine lektier... Det var en side af mit liv, som jeg havde kontrol over.. Mine veninder i skolen gjorde tit lidt nar af mig. (i en god mening) Jeg slæbte bæreposer med i skole med alle vores mapper til diverse fag... Jeg skulle ikke stå oppe på skolen og mangle noget.. Jeg kom aldrig for sent... Jeg forstyrrede ikke undervisningen... Ja jeg var vidst det man kalder en mønster elev..
På handelsskole fik jeg for første gang nogle veninder som jeg valgte at indvie i mine problematikker derhjemme... Disse veninder ser jeg stadig.