Min historie

mit liv kort fortalt

Skrevet af dr-agony

Jan blev født tilbage i 1981. Han havde en normal familie med en far og mor der begge havde fast arbejde, og senere kom der også en lillebror. De første mange år af Jans liv gik godt, han var en glad dreng, med mod på at opdage verdenen. På et tidspunkt begyndte han så i skole, og der begyndte det så at gå galt for Jan, han blev mobbet og tæsket næsten hver dag, ikke kun af dem fra hans egen klasse, men også fra de ældre, og senere yngre klasser. Da jan gik i 3. klasse begyndte han første gang at overveje at tage sit eget liv.
Og det var så Jans liv de næste mange år indtil han fik lov at komme på efterskole i 10. klasse.
På efterskolen havde Jan et godt år, folk var søde ved ham og han passede ind i fællesskabet, Han begyndte også at gå til fester med hans nye venner, og han hyggede sig. Den 1. Maj 1998 var der et band er heder Red Warszawa der gav koncert i Brønderslev, Jan ville til koncerten og mødte nogen fra Aabybro som han kendte som der ikke havde mobbet ham. Da koncerten var slut faldt han i snak med nogle unge drenge som spurgte om han var frisk på at ryge græs. Da jan som normalt er ikke-ryger , var godt beruset på daværende tidspunkt sagde han ja, så de gik om bag skolen og plukkede noget græs fra sportspladsen og begyndte at ryge det. Så kom bandet Red Warszawa forbi og sagde ”i skal skuda ikke ryge det græs det, kom her over og ryg noget ordentligt”. Jan og de unge drenge gik over til bandet og røg noget hash.
Da jan kom hjem fra efterskolen var der ingen venner at komme hjem til. Så han brugte et meste af sin tid foran sin computer. Jan havde dog en ven tilbage i byen som der altid havde været sød ved ham, en dag var Jan oppe og besøge ham, og han forslog at de skulle tage til koncert om aften nede ved søen, der skulle komme en gruppe og spille som hed Muddi og Salamidrengene. Om aftenen der fyldte Jan så en pose med nogle øl og en flaske rom, og gik ned imod søen for at mødes med hans ven, da han kom er ned fandt han sin ven og nogle af hans venner der også havde været med til koncerten i Brønderslev. Der blev drukket godt igennem og de blev enig om at tage hjem til en af drengene der hed Peter. Peter boede i kælderen ved sine forældre, og de fik drukket godt igennem og hørt en masse heavy metal, Jan har altid været stor tilhænger af heavy metal, så han følte at han endelig havde fundet et sted han passede godt ind.
Som sommeren gik begyndte Jan at være mere og mere sammen med sine nye venner, og der igennem lærte han nye mennesker at kende. Han begyndte især at være meget sammen med en der hed Per. Per var glad for alkohol, heavy metal og computer, og det var de 3 ting Jan holdt mest af i livet. Per og Jan begyndte at drikke meget, det var næsten hver dag de sad på en bænk nede i byen og delte en omgang øl, og i weekenderne blev det til lidt mere. Igennem Per lærte jan nogle andre mennesker og kende, der iblandt en dreng han have gået i 1. klasse med der hed Rasmus, men Rasmus var blevet mobbet ud af skolen allerede efter 1 år. Jan og Rasmus blev hurtigt meget gode venner. Rasmus røg en del hash, og det fik Jan da os lyst til at prøve, han have jo prøvet det før og der skete jo ikke noget ved det. Og sådan gik det næste halvandet år, med intens druk og hash rygning.
Men så den 10. oktober 1999 hvor Jan var i Grenaa og besøge Per der var begyndt på en skole der nede, blev ringet op af en hjemme fra Aabybro som fortalte at en dreng Jan havde kendt siden han var 6 år gammel, var kørt galt på sin knallert og død af sine kvæstelser. Til og starte med ville Jan ikke tro på at det var rigtigt, men under begravelsen da kisten blev båret ud, gik et op for Jan at han aldrig mere fik Niels og se igen, Jan prøvede at komme igennem sorgen ved at drikke mere og ryge mere.
En dag kom Jans forældre og sagde til ham de gerne ville snakke med ham. De havde hørt nede i byen at han var begyndt at ryge hash, Jan indrømmede det og lovede at han nok skulle stoppe, og et gik og fint for ham med at lade være med at ryge hash.
Men så en aften den 21. december 1999 var Jan og Per og deres fælles ven Gummi, ude på HTX i Aalborg og lege med deres internet. På vejen hjem så de noget blåt blink i det fjerne, Jan forslog de skulle køre forbi og se om det var politiet der holdt Razia. Men de blev slemt skuffet da de kom der hen, de var bare en ambulance der holdt stille i vejsiden med lyset tændt uden lyd på. Dagen efter ringede Per til Jan og fortalte ham at det var deres ven Rasmus der havde lagt inde i ambulancen og de havde prøvet at genoplive ham uden held. Han var om aftenen blevet kørt ned af en sprit bilist som efterfølgende var stukket af fra stedet, og ladet Rasmus ligge ude på vejen, indtil der kom en ældre dame og kørte ham over igen.
Det tog hårdt på Jan og han begyndte at ryge igen, og drikke endnu mere end før. Og det var nærmest det eneste hans liv bestod i indtil 2001, hvor han var begyndt på produktionsskole i Nørresundby.
på skolen fandt han hurtig andre, der ligesom ham var glad for at ryge hash, så Jan han var skæv mens han var i skole, hans lære opdagede ikke noget for de havde aldrig set Jan når han ikke var påvirket.
Jan begyndte så at snakke med en pige der hed Charlotte som han var blevet lidt små forelsket i, men Jan havde aldrig haft tid til at tænke på piger, da hans tid for det meste gik med at ryge sig skæv. Charlotte var os lidt små forelsket i Jan og den 30. april begyndte de at være kærester. Jan var rigtig lykkelig og den dag svor han at han aldrig mere ville ryge hash. Men forholdet det holdt kun 2 måneder, og da Charlotte gjorde det forbi var Jan knust. Og begyndte at drikke mere og mere. Men der gik ikke langtid så lærte han en ny pige og kende fra Nordsjælland der hed Maria. De var kærester i højest en måned, så gjorde hun det forbi pga. afstanden. Men kort tid efter fandt hun så sammen med en anden fra Jylland, og det tog så hårdt på Jan at han blev mere indelukket, han sad stort set kun foran sin computer fra morgen til aften og det meste af natten.
Jan var kommet lidt i pengenød, og han kom i tanke om en hurtig måde at tjene lidt ekstra penge på. Igennem årene havde Jan mødt mange specielle typer af mennesker, og nogen af dem han havde mødt lå inde med noget C4 som der er plastik sprængstof. Det fik Jan så fat i og så fik han kontakt til nogle gutter fra bande miljøet , som der gerne ville købe det af ham. Handlen var gået igennem da Jan fandt ud af hvad de skulle bruge det C4 til. Så han fik det skaffet tilbage og fik afleveret det til politiet, uden at der blev noteret nogle navne, eller fortaget nogle anholdelser, politiet var glad for at have fået det C4 væk fra gaden.
Efterfølgende skulle Jan så betale den gæld han havde stiftet ved dem han skaffede det C4 fra, og han tog hjem til dem og betale hvad han skyldte. Han fandt så ud af at hans tideliger kæreste Maria hun var i området og han blev inviteret til fest hos hendes nye kæreste. Men om aften blev det for meget for Jan og se de to sammen og han brød grædende sammen. Dagen efter tog Jan hjem til sine forældre hvor han boede, og om aften var et hele blevet for meget for Jan, og han ville tage sit eget liv. Han skrev farvel til Maria over nettet, og til nogle af hans andre venner. De ringede til politiet som der så ringede til Jans far, og spurgte ham om han have det godt? Jans far der lå og sov da telefonen ringede svarede ”ja han havde det såmænd udmærket” så forslog politiet at han nok skulle gå ind og kigge til hans søn.
Jan tog en snak med sine forældre om det hele, og fortalte dem alt han havde været igennem og oplevet. Hans forældre vidste ikke hvad de skulle gøre for at hjælpe ham, men hans mor havde hørt om noget der hed psykiatrisk skadetue ude i Aalborg. De kom der ud sent på natten, og efter en kort samtale med en læge, valgte de at indlægge Jan på den lukket. Jan fik ordineret nogle lykke piller, og efter 3 ugers tid, fik han diagnosen ”forstyrret personligheds struktur uden specifikation ”. Jan blev udskrevet og boede i en kort periode stadig ved sine forældre, indtil kommunen hjalp ham med at få en lejlighed. Men Jan fik det ikke bedre, han begyndte og se soldater rende rundt udenfor hans vindue. Jan blev indlagt igen og det skete flere gange i årene der efter, han begyndte at skære i sig selv for at komme af med den indre smerte han havde. En dag lærte han så en ny pige og kende og de blev også kærester, og efter de havde været sammen i 3 måneders tid, forslog hun så at han skulle flytte hjem til hende i Odense, og Jan der altid har været spontan syndes det lød som en fin ide, han trængte også til at komme lidt væk fra det hele oppe i Nordjylland. Til og starte med boede Jan sammen med Marlene og hendes far i en to værelset lejlighed i Odense men efter en måned fik de deres egen lejlighed. Jan begyndte også på teknisk skole som it-supporter. Men efter e havde boet sammen i halvt års tid fandt Marlene en anden, og hun flyttede fra Jan. Jan valgte så at blive boende, og importerede så en af hans venner fra Aarhus, og sammen begyndte de på en ny uddannelse som web-initiator. Jan begyndte og snakke med en pige tilbage fra Nordjylland som han havde mødt over nettet. Da Jan bestod grundforløbet tænkte han at det var på tide at tage hjem til Nordjylland igen, være sammen med sin nye kæreste Line, og fuldføre sin uddannelse. Jan fik hurtigt en lejlighed i Aabybro, og alt gik godt. Jan valgte dog at droppe fra uddannelsen da han fandt ud af det ikke lige var ham, og så skiftede han over som it-supporter igen. Han bestod grundforløbet, men da det ikke var til at finde en læreplads i Danmark, blev han tilbudt at flytte til Sverige for at få en læreplads ved HP.
Firmaet i Sverige skaffede Jan en lejlighed, der var stort set kun unge mennesker ansat i firmaet ca. 400 i alt både danske norske svenske og finske kollegaer. Jan faldt hurtig til der oppe, fik hurtig en masse nye venner, han var god til sit arbejde og fik altid ros for sin indsats og sin måde at behandle sure kunder på.
Weekenderne gik for et meste med druk og fest sammen med de andre danskere. På et tidspunkt der var Jan hjemme i Danmark for at besøge sine venner og familie og sin kæreste Line. Men Jan fik den dumme ide at slå op med Line pga. afstanden fra Sverige til Danmark den var for stor. Samme morgen som han havde slået op med hende kom han ned til sin bil og konstateret at der havde været indbrud i den, og de havde stjålet hans GPS og hans bærebar computer. Og hvis det er noget Jan altid har holdt meget af så var det hans computer. Jan gik psykisk ned, og tog hjem til sin mor hvor han brød sammen. Han besluttede sig for at tage til lægen, der gav ham nogle stærkere ”lykke” piller. Han kontaktede firmaet i Sverige og tekniske skole og valgte at droppe sin uddannelse, men arbejdet det var han glad for så han valgte at fortsætte med det i Sverige. Men da han kom tilbage til Sverige var det ikke det samme. Jan var blevet anderledes, han blev mere asocial, folk så kun Jan når han var på arbejde, når han da gad og tage af sted, han var aldrig mere i byen eller til fester, han fik dog besøg af hans venner engang imellem som der også tog ham med uden for engang imellem. Men til sidst fik Jan nok af Sverige og sagde op og flyttede hjem til Danmark igen.
Der gik ikke langtid fra Jan var ankommet til Danmark før han var glad igen, og han fandt hurtig et nyt arbejde hos TDC hvor han skulle lave det samme som han gjorde for HP oppe i Sverige. Men efter et par uger ved TDC, begyndt jan igen og få et dårligt psykisk. Jan valgte og sige op ved TDC, og starte på kontanthjælp. Han startede i et aktiverings forløb ved et firma der hed MoveMentors, og der fik han masser af motion og vejledning i mange ting, og stille og roligt kunne Jan mærke at han var ved at have det godt, faktisk havde Jan det så godt at han til sidst valgte at droppe medicinen, og det fik han det bare endnu bedre af, efterfølgende har han så gået til tanke felts terapi og Nada. Og derved har han fået meget mere overskud til livet. Sidste år tog Jan engelsk på HF, og planen for ham i år er at bestå Dansk Matematik, så han kan komme ind som Datamatiker.