Når alt går til bunds
Skrevet af
Dias82
Jeg har nu haft 5 meget hårde kæreste sorg, og samt en datter fjernet fra hjemmet.
Jeg har i den tid min datter ikke var hjemme fundet trøst i en kæreste og kunne få en normal dag til og fungere, men så snart det gik i stykker forholdet skete der noget meget voldsomt med mig hver gang.
Så sent som for en uge siden gik endnu et forhold i stykker ikke fordi vi havde interne problemer men mest fordi den pige jeg var forelskede i havde en depression personlige problemer med svigt og angst i sit liv.
Det gik ikke til sidst og jeg fik søndag sidste uge efter en mindre misforståelse lidt min egen fejl men stadig det var nok til og gøre det slut. Hun sendte mig en besked efter hun var taget ud og handle hvori der stod.. Jeg kommer ikke tilbage..
Jeg var knust og viste at denne gang var det slut.
Jeg har stadig ikke forstået hvor hun vælger at gøre det helt slut og intet vil have med mig at gøre. Vi har oplevet så mange ting og var dybt forelskede havde lige været på ferie og alt muligt.
Problemet var jo ikke mellem os men nogle ting hun havde med sig selv og sin familie. Okay jeg var selv en smule bitter nogle dage grundet den sag med min datter, men vi havde det i bund og grund rigtig godt sammen i sær når vi ikke blev påvirket af andres dårlige påvirkninger.
Jeg savner hende utroligt meget det ikke som de andre forhold der har været gået i stykke for denne gang var alt så normalt og ligetil hvis man ser bort fra de personligheds problemer hun havde.
Min datter fylder rigtig meget det en lang historie som jeg dårligt kan få skrevet ned, men det handler i bund og grund om et system der tager hvad de mener ikke er godt for en.
Jeg har kæmpet for den pige siden hun overhovedet blev født hvor alle var ligeglade med hende.
Jeg føler jeg ikke kan fungere uden min datter, og jeg føler jeg kun kan have et nogle lunde normalt liv med en kæreste. Og når jeg så er helt alene igen tænker jeg måske er det bedst jeg bare er alene.
Men det støder mig da jeg er en rar og kærlig mand som elsker at give kærlighed men har ingen at give den til.
Jeg tager nu ud og rejser igen for at få det hele på afstand, jeg er halv portugiser og elsker mit andet hjem, men det bliver svært nu også at tage derned fordi mine sidste oplevelser der var med min eks.
I går havde jeg en ubehagelig oplevelse med en på fb som svinet mig til ang mig og min datter at jeg var lige glad med hende fordi jeg ikke for år tilbage holdte jul med hende på et opholdssted, men der var sinde grunde men jeg følte mig så dårlig som far og mand.
Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal finde kræfter igen da det her snart er blevet en del af mig at miste og være ked konstant. Jeg føler ikke der er noget at kæmpe for, ved godt jeg harm in datter og skulle kæmp for hende men det ikke nemt når man får nederlag på nederlag og kommuner er som de er.
Måske opgiver jeg helt når jeg rejser måske finder jeg styrken og kan bane vej frem igen måske gør jeg ikke.
Jeg ved bare at her kan jeg ikke være nu for det såre mig så dybt og kan ikke komme igang igen med de ting jeg ellers elsker at gøre.
Det ikke den vilde historie og er sikker på andre har det meget være og dårlige men om ikke andet er det min historie som er gået igen og igen i mange år snart..