jeg kan sq ikke gøre noget rigtigt
Skrevet af
neptun
helt konkret - vi har en stor familiefest under opsejling. Vi børn, børnebørn fandt så på, at de skulle have en fotobog med hele familien. En ædel tanke men derfra og så til realiteter. Det har knebet voldsomt at samle alle til fotosession. I al beskedenhed er det altså mig der går op i fotografering - og ja, noget ud over snapshots med mobilen. Alle kunne se ideen i at baggrunden skulle være ens. Det skulle være den ca samme lyssætning - jeg har to fotolamper i softbokse. Nå da det så kommer til stykket er der en af teenagerne som pludselig skal til en fødselsdag. Jeg flytter session 2 timer så hun kan nå det. Alle accepterer. Så er der en der er ramt af Covid. Det er absolut en fair grund til ikke at deltage. Hendes mor sagde bare "smittet? det har jeg ikke hørt noget om!!
Nå vi fik taget en række billeder af de tilbageværende, og så går det da helt galt. Jeg gider ikke billeder hvor folk er llalleglade og flækker i et grin fra øre til øre. Sådan ser folk altså ikke ud. Jeg går efter et - bevares venligt - men almindeligt udtryk. Måske mere hvor det er øjnene der taler, end et grin fra øre til øre. Jeg kan ikke beskrive hvad det har betydet af utilfredshed. Jeg ved bare, at det er sidste gang jeg fotograferer uden at den endelige dommer over det der kommer ud er - mig