Hvad er et tabu?

Mange opfatter desværre depression som et tabu. Ligesom stigma er tabu et interessant ord. Det har fjernet sig fra dets oprindelige betydning. Oprindeligt stammer det fra Tonga og New Zealand. I den indfødte kultur havde ordet denne betydning:

"Noget, der var sat til side til eller helliget en speciel brug eller et særligt formål. En religiøs betydning. Det var forbudt at bruge ordet til almindelige formål. Det var reserveret til en speciel person eller gruppe af personer - fx præster. (Et moderne eksempel er den romersk-katolske altergang, hvor kun præsten drikker vinen, som er tabu for menigheden)".

Men i vore dage henviser tabu ofte til et emne eller en aktivitet, som du undgår eller forbyder på baggrund af samfundets normer.

Depression "pinlig"?

Et eksempel på et tabu er, at det af mange opfattes som "pinligt" at være depressiv. Det betyder, at vi ikke taler om depression. Det medfører uvidenhed.

Uvidenhed opretholder mysteriet. Og mysteriet skaber myter, som kvæler fakta og skaber stigmata og tabuer. Det skaber en ond cirkel af fortrængning og uvidenhed og manglende erkendelse af sygdommen i sidste ende. Det er forfærdeligt, fordi den ikke bliver behandlet.

Derfor er stigmata og tabuer om depression skadelig. I værste fald er det ligefrem farligt. For at fjerne stigmaet og tabuerne må myterne afløses af fakta, og uvidenhed må afløses af forståelse. Det er det, DepNet handler om.

Depressionens moderne mytologi

Blandt de vedholdende myter om depression er:

  • Antidepressiva er afhængighedsskabende. Det er de ikke. De er heller ikke vanedannende. I visse tilfælde er det nødvendigt at trappe dosis langsomt ned for at undgå pludselige ændringer i hjernens kemi og de symptomer, dette kan give.
  • Antidepressiva ændrer den normale adfærd. I virkeligheden ændrer medicinen den depressive adfærd og lader den normale personlighed dukke frem igen fra mørket.
  • Du bliver lykkeligere af lykkepiller. Antidepressiva er ikke "lykkepiller", som nogle journalister antyder. Hvis du ikke var særlig sjov, selskabelig eller selvsikker før depressionen, vil du ikke blive mere sjov, selskabelig eller selvsikker af at blive behandlet med antidepressiv medicin.
  • "Lykkepille-personligheden". Myten er opfundet af journalister, som har brug for iøjnefaldende overskrifter for at tiltrække læserne. Depression er en sygdom, som tilsidesætter og kvæler den rigtige personlighed. Depression er ikke en del af personligheden. Men  dystymi (kronisk depression) kan strække sig over så lang en periode, at den kan virke som en del af personligheden, selvom den ikke er det. Husk det!

Er depressive dovne?

En undersøgelse i USA har vist, at over halvdelen af de adspurgte mente, at depressive er dovne.

Vi ved, at depression ofte medfører manglende motivation, træthed, manglende samarbejde og produktivitet. Men undersøgelsen viser, hvor let det er at se symptomerne og drage de forkerte konklusioner.

Er depressive på vej til tosseanstalten?

En anden almindelig holdning er, at depression er første skridt på vejen mod tosseanstalten. Det er fri fantasi.

Godt nok kan vi indlægge folk, hvis vi frygter, at de tænker alvorligt på at begå selvmord. Og hvis du har en depression, som ikke kan kureres med en almindelige behandling, kan du blive indlagt. Under indlæggelsen på hospitalet får du specialbehandling. Men det kan på ingen måde beskrives som en "tosseanstalt". Måske stammer den indstilling fra de maniske faser i den bipolære depression - men de mennesker er heller ikke "tossede."

Vi kan kun gentage, hvad vi skrev tidligere:

  • Mytologi fortrænger fakta og kvæler sandheden
  • Mytologi tilfredsstiller uvidenheden og giver grobund for fordomme.

Mytologien er tit svær at bekæmpe, fordi den giver en pæn og enkel forklaring på ting, som kan være komplicerede og vanskelige at forstå.

Sidst opdateret:: 23. november 2009