Læs dagbog

Dage i helvede uden morfin

En side i dagbogen "min dagbog"
Skrevet af Bambi-Manden 26. maj 2015 19:44

Hej

Jeg har igen fået den ide, at jeg ikke vil tage morfinpræparater mere. Jeg var endda kommet meget langt ned på kun kodein, men stoppede helt.
Hvis jeg nogensinde har været i tvivl om hvad der holdt min depression nede, er jeg det ikke mere, det er hverken benzodiazepiner (fx oxapax, stesolid) eller lykkepiller, det er morfin (uanset hvilket).
Kan jeg tage ansvaret for et liv uden morfin ?. Helt ærligt tror jeg det ikke, jeg bliver voldsomt depressiv, får de særeste tanker, og kan ikke overskue en hverdag.

Man tænker nok en lille smule klarere uden morfin, og det har jeg bestemt ikke brug for !. Det bliver så tydeligt hvor håbløst alting er, og hvor dårlig jeg er til at tage imod hjælp. Det er en farlig cocktail, en helt klar hjerne, med adgang til alle ens nederlag, og en mangelende evne til at tage imod hjælp.. Den peger kun et sted hen, og det er mod at undslippe på andre måder.
Jeg kan så tydeligt se mig selv til gruppemødet på psyk., jeg fik endda en af lærerne jordet fordi jeg kunne svaret på et spørgsmål en medpatient spurgte om.. Jeg var bestemt ikke svag, jeg var fint ballanceret på morfin og benzodiazepin, i overskud, næsten glad, klar til kamp !.
Det her går simpelthen ikke, men det modsatte går heller ikke (at blive indlagt, jeg ved hvordan man gør). Jeg kan ikke se løsningen mere, den fortoner sig i forskellige faceder og tricks, mister jeg den sidste kontrol, tror jeg det er slut, så logisk set burde jeg omgående starte på kodein igen !.

Men jeg ved godt hvorfor jeg ikke bare starter igen, jeg kan mærke, at min krop ikke kan tåle morfin ret meget længere, måske som en nødløsning i ny og næ, men ikke hver dag. Jeg er ret sikker på det er rigtigt, der er nogle biologiske ting der viser det, det er med stor sandsynlighed korrekt. Det gør mig bange, jeg kan ikke overleve uden en bagdør ud af det hele, det er for farligt, jeg ligger lige på grænsen til det suicidale, ved det fra tidligere.
Det er et uløseligt dilemma, bliver jeg ved tager min krop skade, stopper jeg risikerer jeg alvorlig depression igen. Der er ikke nogen mellemvej, jeg har prøvet en del medicin i mit liv, og kun morfin kan fjerne min depression effektivt.

Jeg kan ikke finde løsningen på det her, en kæmpe sjus er en midlertidig løsning, som jeg vil tage om lidt, men på længere sigt bliver det svært. Jeg har prøvet alt mulig medicin (har en pillelæge), også antipsykotisk og Remeron om mere barske ting, uden virkning på min depression.
Skal jeg lede efter nye stoffer på det illegale marked ?, er det korrekt at der er alternativer derude der hjælper, men som ikke er godkendt ?, jeg er ikke meget for den vej, har altid kun taget godkendte ting fra et medicinalfirma. Nej tror ikke det bliver mig, men jeg har den med i overvejelserne.

Alt i alt en dag i helvede, hvor jeg kan mærke mig selv lidt mere end hvad godt er.
Måske bliver det bedre, det er nok bare abstinenser :-) ... Nej det ved jeg desværre fra andre gange at det ikke kun er, men det skal squ blive bedre, det er helt nødvendigt.

KH
BM

Kommentarer fra andre brugere

Hej Bambi

Øv, at du har det så pisse dårligt!

Jeg bliver simpelthen nødt til at spørge dig om noget; Trapper du ud af medicinen i samarbejde med en læge, eller er det noget du selv gør?
Og får du morfinen for at dæmpe depressionen, eller?

Du skal selvfølgelig kun svare, hvis du har lyst... :O)

Jeg tåler som sagt ikke medicin, og det er 9 måneder siden jeg stoppede. Jeg kæmper dagligt med at være i denne verden uden det filter, som medicinen jo bliver. Den tager lige toppen af det værste, så man kan klare sig igennem...
Det er bestemt ikke sjovt - det er til tider rædselsfuldt!

Men et liv uden medicin KAN også være godt. Man slipper for de grimme bivirkninger, men det tager altså både uger og måneder inden abstinenserne klinger af, og i den periode er der intet, der er til at holde ud!

Jeg synes virkelig at du skal bede om noget hjælp, Bambi. Du har kæmpet i meget lang tid...

Knus fra mig! :O)

P.s. Håber, at sjussen var god!! 🍸🍹😜

Skrevet af Mitze, 26. maj 2015 20:06

Hej BM,

Hvor er det godt, og skarpt skrevet dit indlæg. Jeg bliver også lidt fortvivlet over at det netop er så skarpt - måske er det mig, der tolker helt forkert..

Er det mig, eller handler ret mange af indlæggene om, hvor svært det kan være at forholde sig til livet, og at livet kan være alt for voldsomt? Hm... ja, det gør de nok..

Jeg forstår godt, hvis livet virker for voldsomt for dig, det gør det også for mig. Mine flugtmuligheder er bare nogen andre... eller, jeg bruger andre strategier, metoder.

Jeg synes det er fint, du konstaterer, at morfin er for hårdt for kroppen. Det er det nemmeste at gå tilbage til, fordi du kender det og er vant til det.

Hvor ville det være fint, hvis du kunne finde sundere og langt bedre, for dig, metoder at leve med livet på..

Jeg bliver sgu lidt trist over dit indlæg; det er ikke dit ansvar.. men ja, fordi.. så meget

Pas på dig, og bedste tanker til dig/

Annette

Skrevet af Annethe, 26. maj 2015 20:22

Mitze. Nej jeg trapper selv ud, så kan jeg jo få morfin igen, hvis det bliv
bliver nødvendigt. Udtrapper lægen er døren lukket.
Jeg har søgt hjælp, for snart to år siden, men det går meget langsomt.

Skrevet af Bambi-Manden, 27. maj 2015 00:18

Annethe Tak. Jeg tror det med at være stærk og samtidig meget svag måske kunne påvirke dig?, det handler teksten jo også lidt om. KH BM

Skrevet af Bambi-Manden, 27. maj 2015 00:33

Hej Bambi.
Det lyder som en dyb afhængighed. Det vil kræve eksperthjælp at trappe ud af det. Du kommer næppe uden om at involvere en læge i det. Der må være mange andre præparater end morfin, der er bedre for dig. Det er jo noget af det mest afhængighedsskabende, du kan komme i nærheden af.
Jeg tvivler ikke om alvoren af dine psykiske problemer, men meget af det, du beskriver her, lyder som abstinenser.
De venligste hilsener Følsom Mand

Skrevet af FølsomMand, 1. juni 2015 10:01