Læs dagbog

Hjerneskade???

En side i dagbogen "Livet op og ned..."
Skrevet af Bipolarix 18. marts 2017 15:09

Det viste sig at kæresten havde været syg igen.
Hun kontaktede mig i går.
Intet kunne være bedre.

Jeg har lidt bøvl med medicinen.
Den ødelægger min mave, og får jeg ikke lige spist, så bliver det rigtig ubehageligt.
Jeg håber at det er et spørgsmål om vane, men det er desværre en almen bivirkning ved noget af medicinen.

Jeg er begyndt at glemme ord, når jeg sidder og skriver.
Det er mest fagord (psykologi, pædagogik og lign) og det er super irriterende, for jeg får nogle ufrivillige pauser imens jeg prøver at huske.
Jeg ved ikke om det skyldes ECT, eller om der er andre grunde.
Jeg ved dog at min hjerne-skanning for et halvt år siden intet viste, ifølge min psykiater.

Jeg kommer aldrig til at arbejde inden for mit fag igen.
Det vil stresse mig for meget.
Ærgerligt, for jeg holder virkelig af det.
Men det bliver nok kun til et lille job ved siden af en pension.

------------------------------------

UPDATE

Fuck, jeg sidder sgu og tuder...
Og jeg ved stadig ikke hvorfor...

Kommentarer fra andre brugere

Hey Bip, jeg ville bare sige at min tekst til din db var Også- at jeg mente jeg god forstod hvorfor du/OS er ked, men jeg har ingen kæreste som er dødsyg som dig, og for det undskylder jeg meget:( jeg græder os hverdag, bliver paranoid og vil bare afsted uden smerte, men vi skal kæmpe hverdag og jeg er træt fortide af livsen, men jeg har min lille familie endnu, men alting er på lånt tid desværre, så jeg takker himlen hver aften inden jeg skal i seng.

Er ked af du har det så svært, det har du ikke fortjent sender et kæmpe knussssss og kraaaam.

Juze.

Skrevet af juce, 19. marts 2017 13:33

Det med at glemme ordene kan godt være en eftervirkning af ECT, men det aftager stille og roligt over nogle måneder. Det kan også være selve din tilstand, der er årsagen, men i betragtning af hvornår du sidst har fået ECT, er det højest sandsynligt det, der er grunden.

Skrevet af Findesigge, 19. marts 2017 16:33

Hey Juce...

Du har bestemt intet at undskylde eller beklage.

Jeg er super glad for dine refleksioner, og du giver altid noget at tænke over.

Du har ret i at vi må kæmpe hver dag.
Og nogen gange går det bare fremad.

Jeg er ked af at læse at du er træt af livet.
Jeg har det ofte lige sådan.

Tak for knus og kram, det varmer :)
Og kram tilbage til dig.

Kh.

Skrevet af Bipolarix, 19. marts 2017 17:26

Hej Findesigge..

Ja, jeg håber også på at det er bivirkninger af ECT.
At det kan skyldes min situation, havde jeg ikke tænkt på.

Tak for dit indlæg :)

Kh.

Skrevet af Bipolarix, 19. marts 2017 17:29

Hej bipolarix ,

Hvordn går det ? Jeg har lige læst et indlæg på psykiatrifondens hjrmmeside, tror jeg, om en mand , der ogdå havde fået ECT-behandlinger . Han havde også fået meget let ved tude over alting , så måske er det bivirkninger eller fordi der generelt er blevet åbnet op ?

Positivt med kæresten . Måske er hun blev bedre til at kommunikere det ud , når hun er syg, så du ved det .

Jamen , er dit fag ikke også et fagområde , der ofte er meget stressfulgt ? Måske du kunne omskoles ? Men en pesion må også være en god udvej , tænker jeg .

Pas godt på dig selv og forsat god bedring , kh mosi

Ps: jeg tænker forsat på den film du anbefalede , den var rørende , og altid godt , når man lærer noget faktuelt samtidigt . Jeg googlede jo psykiateren efterfølgende . Hun blev jo ret gammel .

Skrevet af Mosi123, 19. marts 2017 18:14

Undskyld taste /stavefejl

Skrevet af Mosi123, 19. marts 2017 18:45

Hej Mosi, og tak for dit indlæg.

Det går faktisk bedre...
Det skete ret hurtigt efter at jeg fik øget dosis af den medicin som skal løfte min sindsstemning.

Så jeg undgår vist mere ECT.

Hvor er det dejligt at du havde glæde af filmen.
Og jo, hun blev ret gammel.
Til sidst, når filmen er færdig, ser man hende rent faktisk...
Det er skønt at der findes sådanne mennesker.
De gør livet mere værd.

Jeg har ikke grund til at tro at det er ECT som gør mig grådlabil.
Men jeg ved det selvfølgelig ikke med sikkerhed.

Mit fag rummer sindssygt meget stress.
Dog kommer den hos mig primært fra personale som mangler lidt uddannelse og især empati.
Du ved, dem som ofte gør brugerne fortræd psykisk eller endda fysisk.

Pension eller flexjob kan jo være det jeg ender med.
Men jeg kan lide min uddannelse, og vil gerne gøre en forskel.
Men måske jeg bare skal glæde mig over den tid som har været...

Kh.

Skrevet af Bipolarix, 19. marts 2017 23:57

Hej Bipolarix ,

Hvor er det godt at høre, at det går fremad . forhåbentlig kan du undgå flere ECT-behandlinger .

Ja, jeg så hende godt til sidst i filmen og så fik jeg lyst til at google videre .

Jeg forstår slet ikke, at mennesker der ikke har udpræget empati arbejder med mennesker , de er jo ingen interesse for deres arbejde så ander end penge .

Jeg tænker da , at du ikke skal opgive at vende tilbage på et tidspunkt til dit fagområde på en eller anden måde , mindre tid , mindre ansvar , måske med noget rådgivning . Lige nu får du det jo lidt bedre , så det hjælper da på fremtidsudsigterne .

Forsat go' bedring , kh mosi

Skrevet af Mosi123, 21. marts 2017 08:21

Hej Mosi :)

Ja du kan have ret med eventuelle fremtidsudsigter.

Men jeg er nødt til at have det fulde ansvar, og jeg er nødt til at arbejde der hvor jeg har min knowhow...
Det er netop det som gør at det bliver muligt at arbejde empatisk, præcis som i filmen.

Ikke at jeg skal sammenligne mig med den fantastiske psykiater, men det er netop det hun gør.
Tager ansvar, bruger sin faglige viden, og er særdeles empatisk.

Jeg mener at det er opskriften på ethvert job inden for arbejde med mennesker, børn som voksne.


Men bortset fra det, så har du nok ret.


Kh.

Skrevet af Bipolarix, 21. marts 2017 19:20