Læs dagbog
Ingen nødplan
En side i dagbogen "Livet op og ned..."
Skrevet af Bipolarix 30. august 2016 22:48
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre hvis Distriktpsykiatrien ikke vil give mig ECT..
Jeg skal helt sikkert sælge mit budskab godt..
Men jeg er for en gang skyld rigtig nervøs for at det kan gå galt.
Uden at der sker et eller andet, så er mit liv tungt, uvedkommende og plagsomt.
Alene alt det lort jeg skal rende til, kan give mig pip..
Sidste uge var det min bostøtte som sørgede for at jeg kom af sted til mine aftaler.
Og jeg var enda ved at kapitulere...
Jeg har brug for at føle lidt glæde, og at have lyst til noget.
Bare et eller andet.
Som det er nu, så er jeg låst 100% fast på ECT.
Og det er fordi jeg ikke kan se andet hjælpe mig..
Jeg ved godt at jeg skal tage min medicin, for uden den går det da helt galt..
Men mere medicin er ikke løsningen.
Jeg får allerede så meget at jeg er træt hele dagen, om jeg får sovet eller ej.
Jeg mister også kræfterne af det..
Og bliver lidt mere langsom i hovedet..
Ikke svært fattende, men alligevel lidt derhen af..
Afvisning af ECT. vil være et hårdt slag, og jeg ved ikke hvad jeg gør hvis det sker..
Det skal bare lykkes.
Jeg er nødt til at prøve det..
Tror på det.
På mandag ved jeg mere.
Jeg kan slet ikke vente, tiden går alt, alt for langsomt.
Jep...
Kommentarer fra andre brugere