Læs dagbog

Jeg var ved at vande blomster for en ven. Og fandt en konkylie som jeg satte ned i blomsten. Det så hyggeligt ud. Idet jeg tog konkylien og ville sætte den i fik jeg dårlig samvittighed. Jeg tænkte på at han jo har en kæreste, som jeg ikke kender. I det øjeblik fik jeg det skidt over at gøre det og dårlig samvittighed, hvis hun nu følte jeg kom ind på hendes territorie. De bor ikke sammen men alligevel. skulle jeg sætte konkylien? Det var jo ikke min mening at såre hende men på den anden side... hvorfor skulle jeg ikke kunne gøre det. I det slitsekund det tog at tænke alt det....og det gik nemlig megastærkt.... ja så nåede jeg samtidig at komme til at føle mig ond og skyldig og som et dårligt menneske og jeg fik det dårligt med mig selv. Pga en konkylie!!!! Vor herre bevares. Men jeg nåede at se tankerækken selvom det gik rigtig stærkt. Jeg vendte jo alting indad mod mig selv og blev skyldig. Hvis jeg ikke havde sat konkylien ville jeg have følt mig som en vatnisse. Jeg tænker for meget. Og når det går så stærkt må der da være mange situationer tilsvarende denne konkyliehistorie, hvor jeg bare får det skidt tilsyneladende ud af den blå luft.