Læs dagbog

4. samtale hos psykolgen (opdateret)

En side i dagbogen "Mine Tanker"
Skrevet af Foxy 12. oktober 2015 19:47

Jeg fortalte for første gang en om min selvskadende adfærd. De andre der ved det gættede det og jeg bekræftede bare. Jeg fortalte min psykolog det. Hun mente, at det var min måde at regulere smerte og tanker på. Hun sidestillede det lidt med at man i afmagt ryger hash eller drikker. Nogle mennesker vender deres adfærd ud af og andre vender den mod sig selv. Jeg hører til sidste kategori. Jeg vender smerte og tanker mod mig selv. Det gør at jeg af og til har svært ved at være i mig selv. Når alt bliver for meget så kløer det i mine fingre for at fatte barberbladet.

Jeg talte med min psykolog om en anden ting. Jeg overvejer at skrive en bog eller starte en blog. Hvis jeg bare kan hjælpe en med ikke at have det så svært er mit mål nået. Der er ingen der skal have det som jeg det. Min psykolog var positiv overfor idéen. Hun mente det måske kunne være terapeutisk for mig.

Lige nu er jeg træt. Det tager hårdt på mig hver gang jeg er hos psykologen. Jeg sover vidst godt i nat. Hvis min mor ikke havde ringet var nok faldet i søvn.

Det er ikke blevet nemmere med hensyn til min veninde siden min sidste indlæg for halvanden måneds tid siden. Jeg har kun set hende en enkelt gang siden hun lod bomben springe om at hun havde fået en kæreste. Hun aflyste sidste tirsdag aften (som ellers har været vores faste aften) for, at være sammen med kæresten. Det gjorde ondt at blive fravalgt. De følelser jeg havde i folkeskolen kom tilbage med fuld styrke. Min barndomsveninde fravalgte mig også til fordel for nogle andre.

På en måde er jeg glad for at jeg har så travlt. Så har jeg ikke meget tid til at tænke på alt det stygge livet byder på. Jeg er rigtigt glad for mit praktiksted og jeg får lov til en masse forskellige ting. Jeg er blevet mere afklaret med hensyn til fremtiden. Det er ironisk at min mor altid har sagt at jeg burde blive bibliotekar. Nu stræber jeg efter et job på et bibliotek. Det bliver bare en lidt anden funktion jeg får - og så alligevel ikke.

//Foxy.