Læs dagbog

Jeg har haft det meget svært den seneste måned, med gråd, cutting, skadestuen og var tæt på at takke farvel. Jeg er nu kommet til nyt mod. Jeg er begyndt at komme ud og gå, ses med vennerne osv.
Jeg har desuden skrevet til Lisbeth Zornig, da jeg planlægger at holde foredrag om min sygdom og det at være indlagt og komme tilbage til skolen, og ville høre om hun havde nogle gode råd. Jeg har brug for min sygdom og mit forløb betyder noget. Jeg ved jeg kommer til at have disse op og nedture igen og det bare er et spørgsmål om tid, men hvis jeg kan bruge mine tanker, forløb, sygdom og erfaring til noget og som kan hjælpe andre så føler jeg det det jeg skal. Vil rigtig gerne det her. Er så småt begyndt, men der er lang vej endnu. Min behandler og bostøtte synes begge det er en god ide, som vil gavne mig såvel som andre.
Jeg har et motto der hedder: make it count. Dette skal jeg have tatoveret den dag jeg bliver 25. Der er stadig halvandet år til. Hele mit liv har jeg troet jeg ikke ville blive 25, sådan som det ser ud nu, vil jeg blive det, men det var tæt på at gå helt galt for blot en uge siden. Er heldigvis kommet stærkt igen. Skal forhåbentlig snart starte i praktik som fysioterapeut. glæder mig til at starte og komme i gang med mit foredrag. Kan ikke længere sidde herhjemme og lave ingenting. Bliver skør og for alle de dumme tanker. Selvom det bliver svært tror jeg det blive godt. Selvom jeg måske ikke kommer ud og holder foredrag er det spændende at skrive om mit forløb, hvad kunne være anderledes osv. Det giver mig også større forståelse på mig selv.